OM NORDISKE MEDIER

Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed indenfor fagmedier med mere end 50 fagmedier i Danmark, Sverige og Norge.

Vi dækker nordisk erhvervsliv tæt med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder.
Medierne udsender hver dag online nyhedsbreve til flere end 500.000 modtagere og vi har samtidig omkring 500.000 læsere på vores printmedier.

Vi er godt 200 medarbejdere med base i Aalborg, København, Oslo, Stockholm, Gøteborg  samt Helsingborg. Vi har en samlet omsætning på over 200 mio. kr. og er en solid virksomhed med orden i økonomien.

Redaktionelt er vi ca. 75 journalister og redaktører, der arbejder på tværs af de mange brancher. Vi dækker den løbende nyhedsstrøm, laver dybdegående brancheanalyser, portrætter, artikler m.m. Altid med fokus på at inspirere virksomhederne, vi skriver om og for, i deres løbende udvikling. Og altid med fokus på at levere indhold af høj faglig kvalitet til vores læsere, der er faglige eksperter indenfor de brancher, de er beskæftiget i.

Salgsmæssigt er vi et tilsvarende stort team af konsulenter, der rådgiver vores kunder i at sammensætte den rette markedsføringspalette via de rette kanaler. Og naturligvis til den rette målgruppe. Vores aktiviteter omfatter printmedier, online medier, events, rådgivning indenfor søgemaskineoptimering og sociale medieplatforme. Og endelig har vi et team af tekstforfattere samt grafikere, så vi kan hjælpe vores kunder med at udforme deres bannere, annoncer, advertorials, indstik med mere.

I modsætning til de bredere medier skriver vi om både store og små virksomheder. Og vi har fokus på de overordnede teknologiske, politiske og konjunkturmæssige forhold, der har betydning for erhvervslivet.

Nordiske Medier er en ung virksomhed startet i 2004, men blev i 2012 en del af Nordjyske Medier-koncernen.