23948sdkhjf

Energistyrelsen åbner pulje på 80 millioner til forsøgsmøller på land

Nu er det muligt at søge om tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller gennem ny pulje på 80 millioner kroner. 

Energistyrelsen har netop offentliggjort det ansøgningsmateriale, der skal anvendes. 

Puljen skal understøtte opstillingen af fuld-skala forsøgsvindmøller på de to nationale testcentre for store vindmøller på land ved Høvsøre og Østerild samt uden for disse centre. Det sker som led i en samlet national indsats for at styrke af innovation og udvikling indenfor ny og forbedret vindmølleteknologi, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. 

Der kan ydes investeringsstøtte til opstillingen på maksimalt 16 millioner kroner pr. mølle inden for en samlet bevilling på 80 millioner kroner i 2023.

Der bliver givet tilsagn om tilskud efter først-til-mølle-princippet, men seneste frist for indgivelse af ansøgning i 2023 er den 15. november. 

Energistyrelsen forventer, at der bliver tilført nye midler til puljen i 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078