Landbruget er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) en afgørende del af puslespillet for at nå det danske klimamål i 2030. (Arkivfoto). Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Siden den daværende S-regering præsenterede sit klimaprogram sidste år, er Danmark rykket længere fra nå sit første klimamål i 2025.

Det viser SVM-regeringens nye klimaprogram, der præsenteres fredag.

Sidste år var vurderingen, at der for at nå målet manglede aftaler, som reducerede udledningen med 0,4-3,2 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Men nu vurderes det, at der skal aftales tiltag med reduktioner på 0,5-3,7 millioner ton CO2-ækvivalenter, som også medregner gasser som metan.

- Der er noget, der trækker i retning af, at det går lidt hurtigere, og nogle ting, der trækker modsat, forklarer klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Blandt andet går der nu lidt længere tid, før det ventes, at satset på at gemme CO2 væk i undergrunden giver pote.

I 2025 skal drivhusgasudledningen i Danmark være 50-54 procent lavere end i 1990, hvor den var på 78,4 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Regeringen vurderer, at der er indgået aftaler, som betyder, at den i 2025 kan være 49,3 procent lavere, og den sidste bid forhandles der om nu.

Her vil regeringen have blandet flere biobrændstoffer i tanken på bilerne for at nå målet. Det er dog blevet kritiseret af fagfolk og politikere.

- Regeringens forslag kan vi håndtere med en bekendtgørelse og kan gøres meget hurtigt, så der er vi ikke så presset på tid, siger Lars Aagaard.

Spørger man de uafhængige rådgivere i Klimarådet, er der dog længere til at nå målet i 2025, end regeringen vurderer i fredagens klimaprogram.

I juni vurderede rådet, at der med god sandsynlighed manglede reduktioner på over 2 millioner ton for at nå den lave ende af målet.

Den høje ende af målet manglede der reduktioner på over 5 millioner ton for at nå - over en tiendedel af den samlede udledning i Danmark i 2021.

Spørgsmål: Hvem har ret, Lars Aagaard?

- Det har regeringen selvfølgelig. Vi læner os op ad den rådgivning, vi får fra embedsmændene, siger ministeren.

Uenigheden går på, om målet skal udregnes som et gennemsnit af årene 2024-26 eller kun for 2025. Rådet mener det første, regeringen det andet.

- 2025-målet har i alle aftaler været opgjort som det, der hedder et punktmål, og det har 2030-målet også. Vi har ikke ændret nogen principper, siger ministeren.

I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen med 70 procent.

Ifølge klimaprogrammet mangler der reduktion på 5,4 millioner ton for at nå det. Sidste år manglede der cirka 5 millioner ton.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Politik.