23948sdkhjf

Mærsk ændrer praksis for farligt gods i Israel

Mærsk forsøger at omdirigere farligt gods udenom to centrale havne i Israel

Mærsk er stadig operative i Israel, og har stadig fragt til vands, til lands, på jernbanerne og i luften. 

Men nu indfører containergiganten ny praksis for farligt gods ind og ud af byerne Haifa og Asdod.

Det oplyser Mærsk på deres hjemmeside

Har man farligt gods på vej til de en af de to byer kan man blive tildelt en ny havn til losning, oplyser rederiet. 

"Hvis du allerede har farligt gods på vandet, gennemgår vi mulighederne for losning på alternative steder, og vi vil kontakte dig direkte, hvis du er berørt", skriver rederiet på hjemmesiden.

Endvidere prøver Mærsk at begrænse fragten til og fra Haifa og Ashdod, så nye ordrer ikke kan bookes til de to havne. 

"For nye reservationer er ordremodtagelsen blevet tilpasset i overensstemmelse med de aktuelle restriktioner for farligt gods på begge terminaler," fremgår det.

Kunder, der har gods på vej til de to havne, har mulighed for gratis at ombooke til en ny havn, oplyser Mærsk.

Havne under pres

Selvom Ashdod fortsat er i drift, oplever rederierne overbelastning i havnen som følge af skærpet sikkerhed og mandskabsmangel. Havnens hjemmeside er samtidig blokeret af sikkerhedshensyn.

Allerede i sidste uge lukkede Israel Ashkelon-havnen som følge af konflikten på Gaza-striben.

Ashkelon ligger få kilometer fra konfliktområdet og risikoen for raketangreb er nærliggende.

Nu begynder Israels to største og vigtigste industrihavne, Haifa i nord og Ashdod i syd at mærke effekterne af konflikten og Israels forventede landinvasion i Gaza, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Skibe omdirigeres til Haifa

Mandag morgen venter 18 skibe i Haifa Havn på at få lov at anløbe havnen, viser data fra Marine Traffic.

Der er bl.a. tale om tre bulkskibe, et containerskib fra Yang Ming og en række fragtskibe.

Havnen i Haifa meddelte søndag, at den arbejdede kontinuerligt, også i weekenden.

"Aktiviteten er blevet forstærket til det maksimale, inden for de operationelle og personalemæssige begrænsninger, for at kunne modtage gods af alle typer, herunder gods, der blev omdirigeret fra retningen af Ashdod og losset i havnen i Haifa," udtalte havnen i en erklæring.

Forsinkelser i Ashdod Havn

I Ashdod havnen mod syd, og nær Ashkelon og Gaza, ligger tre ventende fragtskibe og en olietanker i venteposition til at anløbe havnen mandag morgen kl. 10.

Ashdod-havnen indførte i sidste uge restriktioner på transporten af farlige materialer, hvilket har medført langsommere transit.

I en meddelelse fra containerrederiet MSC lød det, at der var længere ventetider i Ashdod på grund af øgede sikkerhedskontroller og mangel på arbejdskraft, og "forholdene kan ændre sig med meget kort varsel" i de israelske havne.

Ifølge Ashdod havn, fortsætter havnen med at "operere normalt selv under krigstid" og tilføjer, at "havnen er klar til at fortsætte med at forsyne Israels økonomi med alt, hvad der var nødvendigt "døgnet rundt" for at sikre, at befolkningen ikke oplever mangel på forsyninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047