23948sdkhjf

Dansk kabelfabrik lukker

Mekoprints fabrik i Farum lukker inden sommerferien

Mekoprint har besluttet at lukke sin kabelproduktion i Farum.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nordjyske industrivirksomhed, der udover kabler blandt andet beskæftiger sig med elektromekaniske komponenter og HMI-løsninger, overtog i sommer det konkursramte Mikkelsen Electronics.

Det var i den forbindelse, af man overtog kabelproduktionen i Farum og Serbien. Nu er førstnævnte fortid:

- Vi ved, at denne beslutning får stor betydning for vores kolleger i produktionen i Farum. Derfor har det været vigtigt for os at tage hånd om situationen med respekt og omtanke - og gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem godt videre og finde nye jobmuligheder, udtaler Lars Laungaard Rasmussen, direktør for Mekoprint Cables, i pressemeddelelsen.

Lukningen sker "for at sikre fortsat konkurrencedygtige priser," lyder det i meddelelsen.

Lars Laungaard Rasmussen uddyber, at produktionen i Farum omfattede cirka 20 personer - cirka det halve antal af, hvad Mikkelsen havde haft på fabrikken.

Produktionen i Serbien fortsætter med cirka 60 folk, ligesom Mekoprint Cables også har aktiviteter i Polen og Ukraine. Aktiviteterne fra Farum vil blive flyttet til førstnævte to fabrikker med henblik på en endelig nedlukning af produktionen til sommer.

Det nordiske salgsteam i Mekoprint Cables på 6 personer fortsætter med lokal rådgivning og optimering af kabelløsninger fra salgskontorer i Glostrup samt Støvring i Danmark og Borås i Sverige.

Mekoprint har hovedsæde i Støvring i Nordjylland. Virksomheden har i alt omkring 800 ansatte.

Electronic Supply følger op på sagen i løbet af fredagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127