Argumentation og vision for søfartsmuseum i bogform
Af Søren L. Hviid
En aktuel bogudgivelse skal være løftestang for et fremtidigt og blivende søfartsmuseum på havnen i Aarhus. I dag præsenterer Aarhus Søfarts Museum således bogen ”Søfartshistorier fra Aarhus og de syv verdenshave” med undertitlen ”- et museum i særklasse”.
Museets fremtid i dets nuværende fysiske form på Pier 3 i Aarhus er usikker. Pieren, der ikke længere er en del af byens aktive erhvervshavn, står nemlig over for at skulle byfornyes. Det vil i praksis sige omdannes til by ligesom bl.a. den gamle containerhavn ud mod Risskov, som i dag er satellitby-delen Aarhus Ø.
Aarhus Søfarts Museum har i otte år holdt til i 14 fugtige containere til skade for ca. 30.000 genstande, arkivalier og bøger.
Visioner for fremtiden
Bogen beskriver derfor også museets fremtidsvisioner om et museum på haven, der kan samle et maritimt miljø på havnefronten – måske i samarbejde med Træskibshavnen, Bugserbåden ’Jakob’ eller lignende maritime instanser.
Den nye bog indeholder udover fotos, der både viser det nuværende museums skjulte skønhed og beklagelige forfald, også en argumentation for sammenhængen mellem museet, havnen og byens historie.
Derudover selvfølgelig også de søfartshistorier, titlen lover. Søfartshistorierne tager udgangspunkt i museets samling af malerier, skibsmodeller og øvrige donationer. Men bogens vigtigste mål er at give et visionært bud på museets fremtid med alternative og åbne forslag til udformning og opbygning.
Tusinde år gammel færgerute
Med andre ord en saglig argumentation for en offentlig, eller privat for den sags skyld, støtte og opbakning til et nødvendigt og nagelfast Søfartsmuseum i Aarhus, lyder det fra de maritime ildsjæle omkring havnen i Aarhus, der er en af Danmarks største og vigtigste erhvervshavne.
Også tilbage i historien. Kun Aarhus kan således føre en lige linje fra vikingernes ledingsflåde i Aros til Danmarks største containerhavn fra 987 til 2021. Og Saxo berettede, at det endelige søslag mellem Harald Blåtand og hans rebelske søn Svend Tveskæg fandt sted i Aarhus Bugten ca. 987, påpeger museet.
Byens status som færgehavn er også af ældre dato. Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen (ca. 1040 – ca. 1081) omtaler en færgerute fra Aarhus til Sjælland. Det mest sandsynlige er, at færgen gik til naturhavnen Hærvig, hvor nuværende Kalundborg ligger.
Artiklen er en del af temaet Kultur.