23948sdkhjf

Bæredygtigt træ hitter: Byggecenterkæderne har styr på certifikaterne

Der er ingen slinger i valsen hos de danske leverandører af byggetræ. De store byggevarekæder vejleder kunderne og uddanner egne folk, fordi kravene til certificering breder sig

De danske byggecenterkæder er med langt fremme, når det gælder salg af certificeret træ. Langt den overvejende del af det træ der sælges via byggevarekæderne, er således certificeret træ:

- Der er et stærkt stigende fokus på certificeret træ. Det gælder hele kæden igennem, fra bygherre til udførende og os leverandører og til producenterne af træ. For vores vedkommende i Stark, så var det totale certificerede træbaserede salg direkte til byggeriet pr. oktober 2020 på ca. 70 pct., men vores samlede indkøb af certificerede produkter er betydeligt større.

I vore butikker er det 99 pct. af lagersortimentet, der er FSC og PEFC-certificeret, fortæller Kristian Fribo, der er bæredygtighedschef i Stark. Han sidder desuden i bestyrelsen i FSC Danmark.

- Folk er blevet meget mere bevidste om de værdier, der er i certificeret træ, og i det hele taget træ som en ressource vi skal passe på, og meget gerne genbruge i det omfang, det er muligt, siger han til Mester Tidende

Dokumentation og sporbarhed

- I Bygma er det udelukkende certificeret træ, der kommer igennem vore lagre. Vi vejlede vore kunder om brugen af certificeret træ, og ikke mindst så handler det i vid udstrækning om at have dokumentationen på plads, siger Elnaz Ehsani, der er bæredygtighedschef i Bygma-koncernen. Hun tilføjer, at Bygma har sin eget uddannelsesforløb med fokus på bæredygtighed og vejledning om bæredygtighed.

- Vi er selv certificeret, hvilket jo betyder, at vi skal overholde retningslinjerne. Vi bliver hvert år auditeret, for at sikre at retningslinjerne overholdes. Der hvor vi er særligt stærke, er på dokumentation. Kunden får med certificeret træ hele pakken med i form af let adgang til fakturaer, følgesedler, tilbudssedler og ordresedler, så dokumentation og sporbarhed er samlet. Særligt, når det drejer sig om DGNB-byggerier, er der  jo ekstra store krav til dokumentationen, siger hun til Mester Tidende.

Hos Davidsen Tømmerhandel ses den samme tendens:

- Vi forholder os til certificeret træ hver dag, og mit gæt er, at 85 pct. af det træ, vi sælger, er certificeret. Der kan være enkelte projekter, hvor der ikke er krav om det, men det går den vej. Vi rådgiver dagligt kunderne om brugen af det, og hvordan man får dokumentationen på plads, da det jo oftest er et krav, siger driftsdirektør hos Davidsen, Carl Bladt.

Gulvleverandør med på vognen

Firmaet Dane-Wood i Kolding leverer gulvløsninger til både professionelle og privat. Her importerer man træ i en række forskellige sorter fra store dele af verden. Direktør og indehaver, Claus Balsby siger:

- Vi sælger udelukkende certificeret træ. Både professionelle kunder og private kunder har et stort fokus på, at tingene skal være i orden. Vi har både FSC og PEFC træ, og kommer træet fra områder udenfor EU- kan det stadig certificeres som EUTR – som bare er en tredje måde at certificere på, men eksempelvis kan træ fra Rusland, som forarbejdes på savværker i det nordlige Kina også certificeres, fortæller han.

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121