23948sdkhjf

Ølkonge holder fast i magten

Selv om aktionærerne hos Nordea og Danske Bank havde ønsket, at Bernd Griese ikke længere skal være formand for Harboes Bryggeri, er han det stadig efter fredagens generalforsamling.

Det skriver Berlingske, som fortæller, at Bernd Griese holder fast i posten, og at han gør det uden på generalforsamlingen overhovedet at kommentere de utilfredse investorers ønske om en udskiftning.

- Sikke et dejligt vejr, vi har i dag her i vores dejlige Skælskør. Solskinsbyen Skælskør, indledte han sin tale, skriver Berlingske.

Ingen i salen benyttede muligheden for at stille formanden kritiske spørgsmål, og så blev det hele afgjort uden dramatik, nævner mediet, som i forbindelse med generalforsamlingen uden held forsøgte at få en kommentar fra Bernd Griese.

Nordea og Danske Bank havde gerne set, at formandsposten blev overdraget til en person, som ikke har en masse historik i selskabet, og som derfor kan træffe neutrale beslutninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083