23948sdkhjf

Fremgang over hele linjen hos SP Group

SP Groups omsætning steg i første halvår med 11,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år og endte dermed på 1,239 milliarder kroner

Endnu bedre gik det med indtjeningen, hvor resultat før afskrivninger (ebitda) steg med 18,2 procent til 210,4 millioner kroner, og overskuddet før skat med hele 28,0 procent til 129,5 millioner kroner.

- Til trods for coronapandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i første halvår. Alle vore 29 fabrikker producerer, har adgang til de nødvendige råvarer, og alle salgskontorer er åbne, siger administrerende direktør Frank Gad i en kommentar til regnskabet.

- Vi har nydt godt af vor eksponering mod industrier, der er relativt modstandsdygtige, og øget vort salg inden for healthcare, fødevarerelaterede og andre krævende industrier. Vi har derudover fortsat vor målrettede M&A-strategi, der giver os flere kunder og ny teknologi, og vi er opsatte på fortsat at agere som konsolidator, når værdiskabende muligheder opstår, fortsætter han.

Salget til healthcare-industrien steg med 11,9 procent, til fødevarerelaterede industrier med 6,4 procent, til med 50,1 procent og til andre krævende industrier med 22,7 procent. Eneste fald var i cleantech-industrien, hvor salget faldt med beskedne 0,2 procent.

Derfor har SP Group valgt at opjustere forventningerne til 2021 som helhed. Nu forventes en vækst i omsætningen på 8-14 procent mod tidligere 4-12 procent. Ebitda-margin ventes stadig at lande på 16,0–18,0 procent og EBT-margin på 9-12 procent.

Firmanavn
mio. kr. 1. halvår 2021 1. halvår 2020
Nettoomsætning 1.238,5 1.114,4
Resultat før af- og nedskrivninger (ebitda) 210,4 178,0
Resultat før skat 129,5 101,2
Årets resultat 101,8 79,3
Balancesum 2.395,9 2.208,0
Egenkapital 1.062,0 966,0
Antal ansatte 2.327 2.206
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281