23948sdkhjf

Efter øv-år: Grundfos lander bedste halvår nogensinde

Første halvår 2021 blev det bedste i Grundfos’ historie.

Salget steg med 18,4 procent i forhold til første halvår 2020, der var stærkt præget af coronakrisen. Dermed endte nettoomsætningen endte på 14,1 milliarder kroner. Det er samtidig 7,1 procent højere end før-corona-niveauet i 2019.

Indtjening før renter og skat (ebit) voksede med hele 89 procent til 2,017 milliarder kroner.

- Det er et fantastisk regnskab. Grundfos er økonomisk stærkere end nogensinde, hvilket giver os den bedst mulige platform til at gennemføre vores ambitiøse strategi og opfylde vores formål om at bidrage til at løse verdens vand- og klimaudfordringer. Jeg er enormt stolt over de resultater, vi leverer og over vores medarbejderes dedikation. Jeg kan ikke takke dem nok, siger Poul Due Jensen, koncernchef og CEO i Grundfos, i en pressemeddelelse.

Grundfos har opretholdt fuld produktion og sikret leverancer til kunder på trods af globale udfordringer med materialemangel og fragtkapacitet efter pandemien. Dette har været afgørende for at understøtte væksten i salg og indtjening og dermed levere et regnskab til rekordbøgerne.

- Det er fantastisk at opleve den evne til at finde løsninger, som alle Grundfos medarbejdere udviser. Sammen navigerer vi igennem de mange ubekendte som Covid-19-pandemien har ført med sig, siger Poul Due Jensen.

Grundfos
mio. kr. 1. halvår 2021 1. halvår 2020
Nettoomsætning 14.147 12.295
Indtjening før renter og skat (ebit) 2.017 1.067
Periodens resultat 1.547 756
Balancesum 26.656 24.210
Egenkapital 18.251 16.501
Regnskabsperioden blev afsluttet den 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082