23948sdkhjf

Samler 500 medarbejdere under Henning Larsen-navnet i Norden

I dag bliver Henning Larsen 350 medarbejdere rigere. 

Rambøll, som overtog arkitektfirmaet i januar 2020, samler pr dags dato al arkitektur, landskab, byudvikling, grafisk design, interiør og lysdesign hos Henning Larsen. Med et er der dermed mere end 500 ansatte i Norden – med Danmark og Norge som de største markeder – under det kendte arkitektnavn. 

Styrkelsen af Henning Larsens brand er en del af en strategisk beslutning om at investere i bæredygtighed i samarbejde med Rambøll, lyder forklaringen i en pressemeddelelse om trækket.

Rambølls køb af Henning Larsen Architects

Ingeniørkoncernen Rambøll overtog i starten af 2020 Henning Larsen Architects.

Efter overtagelsen af arkitektfirmaet begyndte Rambøll Gruppen opbygningen af et forretningsområde inden for arkitektur, design og landsskabsarkitektur

Enheden havde, da overtagelsen blev annonceret i december 2019, cirka 300 Henning Larsen-ansatte og omkring 500 medarbejdere hos Rambøll.

– Nu får Henning Larsen en langt stærkere tilstedeværelse i både Danmark og Norge og kan kombinere et stærkt lokalt kendskab med internationalt udsyn, siger Mette Kynne Frandsen, direktør for Henning Larsen, i pressemeddelelsen og fortsætter: 

– Samtidig kan vi trække på Rambølls ingeniørers brede og dybe ekspertise inden for eksempelvis energi og vand.

Henning Larsen etablerer sig i Aarhus og får i samarbejde med Rambøll   flere design afdelinger i Danmark og Norge 

I løbet af det kommende år forventer Henning Larsen desuden at styrke sin forretningsmæssige position yderligere, lyder det også i pressemeddelelsen. 

Samlet set er Henning Larsen en global spydspids inden for arkitektur, byudvikling og landskab med cirka 750 medarbejdere fordelt på kontorer over hele verden, blandt andet København, New York, Hong Kong, München og Oslo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093