23948sdkhjf

Analyse: Grønne, danske fødevareløsninger er i høj kurs

Grønne landbrugs- og fødevareløsninger er efterspurgt på internationale markeder – og der er udsigt til dansk eksportvækst.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Food Nation.

Blandt meget andet fremgår det af analysen, at danske landbrugs- og fødevarevirksomheder på tre af Danmarks centrale eksportmarkeder bliver fremhævet  som leveringsdygtige af innovative teknologiske løsninger, der bidrager til grøn omstilling og optimal ressourceudnyttelse. 

I den såkaldte imageanalyse har internationale beslutningstagere fra fødevaresektoren givet deres syn på dansk fødevare- og landbrugsproduktion. Analysen viser, at fødevaresikkerhed og ressourceoptimering er blevet endnu vigtigere på tværs af de tre eksportmarkeder USA, Tyskland og Kina, og at Danmark står stærkt som handelspartner.

- Analysens resultater tegner et positivt billede af Danmark på eksportmarkederne. De beslutningstagere, vi har spurgt, forbinder Danmark med mange gode egenskaber som bandt andet kvalitet, økologi, bæredygtighed, fødevaresikkerhed og teknologi, der kan bidrage til grøn omstilling og optimal ressourceudnyttelse. Det er en fantastisk mulighed for danske virksomheder til at fortælle om deres konkrete indsatser, siger Lise Walbom, CEO i Food Nation.

Sikkerhed og kvalitet afgørende


Fødevaresikkerhed og kvalitet er fortsat afgørende handelsparametre for fire ud af fem beslutningstagere, der samtidig mener, at danske fødevare-, 0g landbrugsprodukter og løsninger har det højeste niveau af fødevaresikkerhed i verden.

64 procent  af analysens respondenter oplever, at deres kunder stiller højere krav om sporbarhed i forhold til fødevaresikkerhedsstandarder og kvaliteten af råvarerne. Denne udvikling understreger behovet for mere sporbare og gennemsigtige fødevaresystemer og her kan danske virksomheder levere, fastslår Food Nation.

71 procent af respondenterne fra Kina, Tyskland og USA vurderer, at investeringer i teknologiske løsninger, der kan optimere fødevaresikkerhed, kvalitet og ressourceudnyttelse, er nødvendig for langsigtet vækst. Halvdelen af dem betragter Danmark som en kompetent leverandør af sådanne teknologiske løsninger. 

- Med en udsigt til, at vi bliver 10 mlliarder mennesker på kloden, er det helt centralt, at vi sikrer sporbarhed, optimal ressourceudnyttelse samt høj kvalitet og fødevaresikkerhed for alle.

- I Danmark står vi stærkt ved at have reguleringssystemer og teknologi til at imødekomme denne efterspørgsel, og vi er klar til at øge samarbejde og indgå partnerskaber på tværs af landegrænser for at nå 2030-dagsordenen, siger Lise Walbom.

Sammenlignet med hjemmemarkedet, forbinder kinesiske, tyske og amerikanske beslutningstagere i højere grad lav miljøpåvirkning, dyrevelfærd og bæredygtighed med danske fødevarer og landbrugsprodukter. Derudover anser hver fjerde respondent også Danmark som en stærk partner inden for økologi og samarbejde.

I årets undersøgelse deltog 628 beslutningstagere fordelt på tre af Danmarks centrale eksportmarkeder, USA, Tyskland og Kina.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078