23948sdkhjf

Hver anden havmølle i 2020 blev installeret i Kina

I 2020 kom der 6,1 GW ny offshore vind-kapacitet til på verdensplan. Det viser en ny rapport fra Global Wind Energy Council.

Det er dermed en smule lavere end i rekordåret 2019, hvor der blev installeret 6,24 GW.

For tredje år i træk var det Kina, der tog førertrøjen. Hele 50,4 procent af den installerede kapacitet blev nemlig installeret i kinesiske farvande.

Det meste af den resterende kapacitet blev installeret i Europa med Holland som største nation med godt 1,5 GW svarende til 24,6 procent af den globalt installerede kapacitet i 2020.

Treer på listen er Belgien med 11,6 procent, nummer fire er Storbritannien med 8,0 procent, og femmer Portugal med 3,9 procent.

Rapporten forudser, at hele 235 GW ny offshore vindmøllekapacitet vil blive installerede over det kommende årti, hvilket er syv gange mere, end der til dato er installeret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142