23948sdkhjf

Nye robot-virksomheder jagtede millioner i Odense

Robotfirmaerne stod i kø, da Invest in Odense i sidste uge bød på Odense Investor Summit. Omkring 100 investorer var mødt op for at se 19 virksomheder "pitche" deres virksomheder.

Mens virksomhederne holdt deres oplæg, blev der noteret flittigt hos rækkerne af investorer.

En af virksomhederne var QuadSat, som tester store satelitantenner med droner. Den fynske virksomhed er ved at have godt fat i markedet, og den bad investorerne om 10-15 mio. Euro, hvoraf de første fem mio. Euro allerede er i hus.

QuadSat har allerede et produkt, som mange satellitejere køber i dag.

- Vi søger penge til at komme bredere ud på markedet, siger Mads Plum, salgschef hos QuadSat.

En anden var Aim Robotics, København, som har udviklet en dispenseringsenhed til robotter. Adm. direktør Mie Haraldsted bad om en investering på 400.000 Euro - eller tre mio. kroner.

- Markedspotentialet er kæmpe. Vi har 30 distributører i hele verden. Vi skal have nogle til at hjælpe os med at skalere op, sagde Mie Haraldsted.

Forskellige mobile robotter sammen

Et tredje firma på podiet var Meili Robots med hjemsted i København. Firmaet har udviklet en software, som kan styre en flåde af mobile robotter af forskellig fabrikat.

- Firmaerne, der producerer mobile robotter, har hver deres software, men den kan kun styre deres egne robotter. Vi kommer med en platform, som kan styre alle mobile robotter, sagde direktør Aldus von der Burg.

- Vi vil se en fremtid med rigtigt mange mobile robotter. Ud af syv millioner solgte robotter i 2030 forventes fem millioner at være mobile robotter, sagde han.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081