Stor amerikansk ordre til Vestas
Energiselskabet Vitol Wind har afgivet en ordre på 240 MW til danske Vestas.
Ordren består af 104 styk V120-2.0 MW-vindmøller samt fem styk V110-2.0 MW-vindmøller leveret i en 2,2 MW-udgave.
Møllerne skal installeres i Big Sky Wind-vindmølleparken i staten Illinois, hvor de skal erstatte 109 ældre S88-2.1 MW-vindmøller leveret at den indiske producent Suzlon.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 20-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i fjerde kvartal 2021 og være i drift i andet kvartal 2022.