Dækgigant bestiller dansk teknologi
FOM Technologies og salgspartneren M. Braun har landet sin første ordre i Frankrig.
Kunden er The Michelin Group, divisionen for Advanced Innovation, beliggende i Michelins hovedkvarter i byen Clermont-Ferrand.
Administrerende direktør i FOM Technologies, Michael Stadi, udtaler:
- Vi er naturligvis superstolte over at modtage anerkendelse fra Michelin og glade for at vores nye distributionsaftale med M. Braun er kommet godt fra start. Med denne ordre viser FOM endnu en gang, at vores teknologi er attraktiv for selv de allerstørste industrivirksomheder i verden.
FOM Technologies udvikler såkaldt slot die coating-udstyr, som materialeforskere og videnskabsfolk anvender til at udvikle nye teknologiske opfindelser, processer eller produkter med.