Dansk del af Baltic Pipe bliver en milliard dyrere end budgetteret
Af Energinet har revideret budgettet på den danske del af Baltic Pipe projektet med en stigning på knap en mia. kr. Det vil sige at den samlede pris runder de 8,2 milliarder kroner.
Den store ændring skyldes flere forskellige faktorer: Den største post på 600 mio. kr., som blev offentliggjort i juli måned, skyldes det delvise stop af anlægsarbejdet, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i slutningen af maj måned underkendte Miljøstyrelsen tilladelse til projektet. Samtidig har designændringer på den komplicerede ilandføring fra Nordsøen og integration på den eksisterende Nybro terminal medført flere omkostninger.
Stor efterspørgsel efter entreprenørydelser har også været med til at drive den samlede pris på projektet op.
- Vi har været nødt til at revidere budgettet, fordi der er kommet en række uforudsete udgifter, ikke mindst i forbindelse med miljøtilladelsen, hvor det midlertidige anlægsstop medfører en masse ekstra udgifter til entreprenørerne, der allerede var i fuld gang. Samtidig må vi sande, at arbejdet med at integrere Baltic Pipe på den eksisterende Nybro gasterminal er meget kompliceret og omkostningskrævende, siger Torben Brabo, direktør for internationale relationer i Energinet i en pressemeddelelse.
Tarifbesparelse på 2 milliarder
På trods af den store ændring i budgettet giver Baltic Pipe stadig en stor tarifbesparelse for de danske forbrugere på 2 mia. kr. Det skyldes, at omkostningerne til at bygge Baltic Pipe deles mellem de mange forbrugere, der får transporteret deres gas i rørledningen mellem Norge, Danmark og Polen. Her fylder de danske forbrugere relativt lidt. Fordi Baltic Pipe forrentes over en lang periode, vil tarifferne kun blive påvirket ganske lidt i både Danmark og Polen.
- Den økonomiske model for Baltic Pipe er indrettet sådan, at dem, der bruger rørledningen, også er med til at betale for den gennem tarifferne. Budgetudvidelsen skal derfor kun i begrænset omfang betales af de danske forbrugere, som i forvejen vil komme til at spare penge på tarifferne, fordi der med Baltic Pipe bliver mange flere til at betale for driften af det samlede danske gassystem. De danske forbrugere kan derfor fortsat set frem til en samlet besparelse på deres tariffer på 2 mia. kr., siger Torben Brabo.
Specialudstyr, presset marked og corona
Anlægsomkostningerne på Baltic Pipe løber med det reviderede budget op i 8,2 mia. kr. Budgettet justeres løbende, så det afspejler ændringer i udgifterne, efterhånden som projektet skrider frem. Energinet har en gang tidligere, i 2020, udvidet budgettet, dengang med knapt 600 millioner kroner. Det skete efter størstedelen af udbuddene på projektet var afsluttet, og udgifterne til anlægsarbejdet blev større end forventet.
- Det er en virkelig svær øvelse af forudse præcist hvor store udgifterne bliver på de her meget store og komplicerede anlægsarbejder. Vi taler om højt specialiserede processer, specialdesignet udstyr og store krav til sikkerhed og driftsstabilitet. Samtidig befinder vi os i et marked, hvor der er meget stor efterspørgsel, et pres på råvarepriserne og selvfølgelig coronavirus. Det har alt sammen påvirket økonomien i Baltic Pipe, siger Torben Brabo.
Der er stadigvæk stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af det midlertidige anlægsstop efter Baltic Pipes miljøtilladelse blev hjemsendt til fornyet behandling. Det skyldes blandt andet, at der stadig pågår forhandlinger med entreprenørerne om fornyede tidsplaner og hvilke udgifter forsinkelsen medfører.
- Entreprenørerne skal selvfølgelig have dækket de omkostninger, de har krav på, men vi har en forpligtelse til at minimere omkostninger på projektet og sørge for, at gasforbrugere ikke skal betale mere end højest nødvendigt, for at projektet er blevet sat midlertidigt i stå, mens der bliver udarbejdet en ny miljøtilladelse, siger Torben Brabo.
Baltic Pipe forventes at kunne levere en delmængde af den aftalte mængde gas fra den oprindelige idriftsættelsesdato den 1. oktober 2022 ved at benytte en del af det eksisterende gastransmissionsnet frem til 1.1.2023, hvor hele projektet efter planen går i drift og kan levere den fulde kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas om året.
Artiklen er en del af temaet Samfund.