23948sdkhjf

EU-Kommissionen indleder sin varslede undersøgelse af støtte til Post Danmark

Kommissionen offentliggør i dag sin beslutning om at åbne en formel undersøgelse af den danske stats kompensation til Post Danmark på i alt 224 mio. kr. i 2020. Kompensationen var en del af to halvårlige aftaler med Post Danmark, der skulle sikre, at danskerne fortsat havde mulighed for at sende og modtage post i hele landet i 2020.

Transportministeren hilser undersøgelsen velkommen.

- Jeg er glad for, at denne undersøgelse kommer nu, så vi en gang for alle kan få slået fast, om støtten til Post Danmark er givet i henhold til reglerne for statsstøtte. Jeg er helt tryg ved, at Kommissionen ender med at godkende støtten, og de, der er uenige heri, har nu mulighed for at fortælle det til Kommissionen, siger Transportminister Benny Engelbrecht (S).

De synspunkter, som Kommissionen giver udtryk for i sin såkaldte åbningsskrivelse, er foreløbige i deres karakter. Formålet med skrivelsen er at give såvel den danske stat som tredjepart mulighed for komme med bemærkninger, som så vil indgå i Kommissionens samlede vurdering af støtten.

Regeringen og støttepartierne blev før sommer enige om at forlænge aftalen med Post Danmark, således at virksomheden varetager den landsdækkende befordringspligt til og med 2022 med uændret serviceniveau. Håbet er, at undersøgelsen fra kommissionen bliver færdig omkring årsskiftet, hvorefter der kan indkaldes til politiske forhandlinger.

- Jeg tror, langt de fleste er enige om, at vi i et velfærdssamfund som det danske skal kunne sende og modtage post, uanset om man bor på en ø eller midt i byen. Vi har derfor brug for at få en bred politisk aftale om fremtidens postudbringning. Derfor er det også mit håb, at vi kan starte på en frisk, når denne er sag er afgjort, så vi omsider kan få lavet en langsigtet politisk aftale om postområdets fremtid, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078