23948sdkhjf

Q-Construction, Cubo og Sweco vinder i Vindblæs

Toppedalskolen i byen Vindblæs skal udvides med ny undervisningsfløj, og det bliver totalentreprenøren Q-Construction, som sammen med arkitekter fra Cubo og ingeniører fra Sweco, skal stå for skoleudvidelsen for Vesthimmerlands Kommune. 

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Den nye undervisningsfløj på cirka 1.650 kvm er til mellemtrin og udskoling og byder på klasselokaler, grupperum og et fællestorv samt rum til madkundskab, naturfag, billedkunst samt håndværk og design. Der er direkte udgang til udendørs aktiviteter fra alle lokaler.

Fakta: Tilbygning til Toppedalskolen

Bygherre: Vesthimmerlands Kommune

Arkitekt: Cubo

Ingeniør: Sweco

Totalentreprenør: Q-Construction

Bruttoareal: 1645 kvm

Indvies: 2023

På fællestorvet og i de to åbne grupperum skaber vi et mødested for elever på tværs af klasser til aktiviteter, samvær og spil. Det er også på fællestorvet, at rumligheden og de synlige spørkonstruktioner understreger rummet, hvor der er åbent til kip og ovenlys. 

Med den nye fløj er der - ifølge arkitekt og entreprenør - fokus på at skabe en helstøbt skole, der forener nyt og eksisterende i en funktionel og arkitektonisk helhed. 

Træelementer, solceller og demonterbare materialer

I byggeriet er der ligeledes øje for indeklima og arbejdsmiljø samt valg af bæredygtige materiale, som kommer til syne med blandt andet CLT-elementer med synlig træoverflade på alle facade bagvægge, solceller på taget og materialer med lav miljøbelastning, som er demonterbare og nemt kan genanvendes. Derudover udfører vi taget uden tagrende, så regnvand opsamles til køkkenhaven og øger biodiversiteten. 

Allerede med budgetforliget for 2021, som blev indgået i efteråret 2020, afsatte Byrådet i Vesthimmerlands Kommune 30 mio. kr. til skolen, der bliver samlet på matriklen på Vilstedvej, "så de fysiske rammer og faciliteterne forbedres for elever, forældre og ansatte", som det dengang blev formuleret. 

Byggeriet i Vindblæs er også blandt en række projekter i 11 kommuner, som Realdania giver en håndsrækning på 20 mio. kr. til at styrke den klimamæssige bæredygtighed. Til Toppedalskolen er der afsat 1,4 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078