23948sdkhjf

Dansk robot-firma lander millionaftale med det rumænske forsvar

Sjællandske Shape Robotics, der udvikler undervisningsrobotter, har via deres datterselskab i Rumænien landet en aftale med pågældende lands forsvarsministerium.

Farum-virksomheden har via datterselskabet fået til opgave at installere ét større og fem mindre teknologilokaler til uddannelsesbrug på officer-akademiet nær Bucharest. 

Ordren har en værdi på 2,4 millioner kroner for Shape Robotics Romania. Teknologilokalerne skal implementeres i inden årets udgang, oplyser Shape Robotics i en selskabsmeddelelse.

Opkøb fra august

Ordren er en foreløbig kulmination på det opkøb af en rumænsk virksomhed, der fandt sted i august.  

- Vi oplever i øjeblikket stor interesse fra skoler og uddannelsesinstitutioner der efterspørger hjælp til implementering af teknologiforståelse i undervisningen. Dette projekt er et godt eksempel og demonstrerer samtidigt den stærke synergi og de nye muligheder der opstod ved opkøbet af Shape Robotics' Rumænske distributør i august. CEO, David Johan Christensen

Det vundne udbud er ikke relateret til det EU-finansieret projekt i Rumænien, hvor 1.175 skoler skal have et SmartLab.

Shape Robotics fastholder det finansielle mål for 2021, med en omsætning i niveauet 14-17 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063