23948sdkhjf

Se billederne: Arkitekten gav sig selv byens bedste udsigt

Langs Sankt Jørgens Sø i skellet mellem København og Frederiksberg ligger etageejendommen Vestersøhus. Bygningen er tegnet af arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller i 1936 og betegnes som "en funktionalistisk boligdrøm svøbt formfuldendt i et dansk modernistisk klæde af sten og mørtel".

Øverst i denne "boligdrøm" ligger Kay Fiskers egen lejlighed - den eneste med en øvre etage indrettet til tegnestue, og den har Realdania By & Byg netop købt til samlingen af dansk bygningskultur.

- Lejligheden og Vestersøhus repræsenterer noget af det ypperste danske, modernistiske arkitektur, siger Realdanias direktør Peter Cederfeld i en pressemeddelelse.

Skoleeksempel

Kay Fiskers lejlighed var et skoleeksempel på funktionalismens boligvision med lys og luft, renlighed og rummelighed.

Tårnet, der forener de to blokke langs henholdsvis Vester Søgade og Gyldenløvesgade, er en arkitektonisk genistreg, der skaber en raffineret overgang mellem de to uens boligblokke. Dermed fik Kay Fisker mulighed for at udnytte hjørnetårnets højde til at føje en ekstra etage indrettet som tegnestue til sin bolig.

Kay Fiskers lejlighed i Vestersøhus vil fremover blive lejet ud som bolig. Sådan er det for alle Realdania By & Bygs arkitekthjem.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078