23948sdkhjf

’Sønderho’ har sejlet sin sidste tur mellem Esbjerg og Fanø

Det snart 60 år gamle passagerfartøj, ’Sønderho’ ender sin tjeneste hos skibsophugningsfirmaet Smedegaarden i Esbjerg

Da Fanølinjen i begyndelsen af oktober indsatte den nye elfærge ’Grotte’ på ruten mellem Esbjerg og Fanø, blev det tid til en af de tungere beslutninger. For med tre fungerende færger på den korte rute blev den snart 60-årige færge, ’Sønderho’, overflødig.

Det skriver Molslinjen i dag i en pressemeddelelse via Ritzau.

Derfor ender ’Sønderho’ sin tjeneste hos Smedegaarden i Esbjerg, hvor den gamle færge skrottes og genbruges på den mest miljørigtige måde.

- ’Sønderho’ er træt og fra en anden tid, og vi fandt, at det ikke ville være miljømæssigt forsvarligt at indsætte en ny elfærge og samtidig forsøge at forlænge tiden for så gammel en færge, forklarer Carsten Jensen, adm. direktør hos Molslinjen.

’Sønderho’ har de senere år været en mere sjælden gæst på selve færgeruten, men den har ind i mellem været chartret til udflugter og firmature.

- Vi går nu færgen grundigt igennem for at sikre os genstande, som kan have lokalhistorisk værdi. Hos Smedegaarden bliver alt genanvendt hvis muligt – og så bortskaffes resten efter strenge krav til miljøet, siger Carsten Jensen.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079