23948sdkhjf

Region og Falck skal køre ambulancer sammen

Det bliver Falck, der sammen med Region Sjælland selv skal stå for at køre ambulancerne i regionen i 2024. I dag står Falck for ambulancedriften i hele kommunen, men for at øge konkurrencen på området, har regionen hjemtaget halvdelen af driften.

Ambulancekørslen i to delområder har derfor været i udbud og det har Falck vundet. Selskabet skal stå for kørslen i delområderne Holbæk og Slagelse, mens regionen står for Køge og Nykøbing Falster.

- Med den nye ambulancetjeneste vil vi fra februar 2024 få endnu bedre kvalitet og en øget nærhed til borgeren. Der bliver etableret seks ekstra ambulancestationer i Region Sjælland og indsat mindst 10 ekstra ambulanceenheder. Der bliver dermed i samarbejde med Falck tale om et stærkt øget beredskab til gavn for borgerne i Region Sjælland, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse.

Selvom regionen og Falck står for kørslen og bemandingen af paramedicinere til og læger til akutbiler og akutlægebiler, så bliver det regions AMK-Vagtcentral, der disponerer over alle ambulancerne i regionen.

En borger i Holbæk-området kan altså godt blive afhentet af regionens ambulance, ligesom Falcks ambulancer kører til ulykker i Køge eller Nykøbing Falster-området, hvis de er tættest på.

- Selvom vi jo længe har været bekendt med den politiske beslutning om at hjemtage ambulancedriften i Region Sjælland, så er det sørgmodigt at have udsigt til at skulle sige farvel til nogle af vores dygtige og engagerede reddere, der loyalt igennem flere Falck-generationer har hjulpet borgerne, når de har haft mest brug for det. Det er selvsagt rigtig vigtigt for os, at der sikres en god overdragelse, så vores medarbejdere hurtigt får vished om fremtiden og kommer godt videre i deres nye jobs, siger Jakob Riis, adm. direktør i Falck, i en pressemeddelse.

Den nye kontrakt har ingen fast udløbsdato og kan opsiges med tre års varsel, dog tidligst fra 1. januar 2030.

Ambulanceberedskabet vil have udgangspunkt fra regions fire akutsygehuse i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing Falster.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079