23948sdkhjf

Shape håber på mere end fordoblet omsætning i 2022

Shape Robotics, der udvikler robotteknologi til undervisningsbrug, har haft så meget fart på i årets sidste kvartal, at drømmen om en omsætningsvækst på 160-180 procent har meldt sig hos den sjællandske virksomhed.

Det svarer til en omsætning for året på mellem 15,8 og 17 millioner kroner og ligger dermed i den høje ende af den tidligere udmeldte forventning på 14-17 mio. kr.

Det oplyser virksomheden i selskabsmeddelelse.

Shape Robotics hjælper skoler med at anvende teknologi i undervisningen, så elever bliver klædt godt på til en fremtid der i høj grad kræver digitale kompetencer.

Et stærkt Q4, med høj efterspørgsel på virksomhedens produkter, medfører at Shape Robotics ender året med en flot vækst.

- Vi har oplevet et højt salg af både Fable robotter og teknologilokaler til skoler i seneste kvartal, faktisk højere end hele sidste år tilsammen. Jeg er særlig glad for at væksten i Q4 kommer fra flere af vores fokusmarkeder, herunder Danmark, Norge, Golf landene, Rumænien, USA og Australien, siger David Johan Christensen, CEO

Indtog i Rumænien

I 2021 købte Shape Robotics en rumænsk virksomhed, der sælger EdTech til skoler i Rumænein. Og det marked ser også ganske fornuftigt ud for virksomheden. 

- Projektet hvor der skal implementeres 1.175 SmartLabs på Rumænske skoler, svarende til 420 millioner kroner kommer til at sætte turbo på vores vækst i de kommende år. EU har netop udbetalt den første tranche til Rumænien og implementeringen forventes snart at kunne starte, siger David Johan Christensen, CEO

Det sydøsteuropæiske EU-land er langt fra alene om at investere i uddannelse.

- Der er et globalt fokus på at modernisere uddannelsessektoren og der foretages store offentlige investeringer i mange lande. Vi er sikre på at Shape Robotics har potentialet til at spille en vigtig rolle i denne digitale transformation, siger David Johan Christensen, CEO

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125