23948sdkhjf

Thyborøn Havn er i mål med uddybning af indsejlingen

10 meter vanddybde i indsejlingen har længe været en vigtig milepæl for Thyborøn Havn. Det er nu en realitet for den vestjyske havn

Thyborøn Havn har de seneste 10 år arbejdet målrettet med at få øget vanddybden, så den tilgodeser kundernes behov til de nye og større fartøjer i både gods-og offshorebranchen, og til de store pelagiske fartøjer i fiskerisegmentet.

- Efter flere års arbejde på at få oprensningsansvaret overdraget fra staten, at få miljøgodkendelser til udførelsen af selve uddybningen og med den endelige planlægning af uddybningsprojektet, er vi meget glade for i dag endeligt at kunne bekræfte overfor vores kunder, at uddybningen af indsejlingen til Thyborøn Havn og Limfjordskajerne i Sydhavnen nu er gennemført, lyder det i en pressemeddelelse fra havnen. 

Vanddybden er øget betydeligt i hele indsejlingen fra de otte meter, som staten hidtil garanterede, til de 10 metrer. Kun meget få spots har i dag en vanddybde, der ligger lige en anelse under 10 meter.

De vil blive oprenset ved færdiggørelsen af Thyborøn Havns hidtil største bygge og anlægsprojekt, ved indvielsen af den nye godsterminal med de 220 nye kajmeter ved navn Limfjordskaj III og det nye 150 000 kvm store baglandsareal, som er blevet til i kraft af nyttiggørelsen af materialet fra uddybningen af indsejlingen.

- Det vil sige, at vi er helt klar til at byde selv de største pelagiske industrifiskefartøjer fra Norge, Sverige, Danmark, Skotland, og Island velkommen i havn her i foråret, og at de store gods- og offshorefartøjer allerede nu nyder godt af den øgede vanddybde i indsejlingen til kajanlæggene på Thyborøn Havn, lyder det endvidere fra havnen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08