Tobias vil være tømrer: Frustrerende ikke at kunne finde en praktikplads
Det er nok tilfældigt – men alligevel tankevækkende - at der midt i en tid, hvor der er brug for alle hænder til at dække efterspørgslen i en glohed byggebranche, stadig er unge mennesker, som har svært ved at få en praktikplads hos en mester
Den resultatløse jagt på en praktikplads ender oftest i skolepraktik. Og selvom skolepraktik er en god og farbar vej, så er det for de fleste først en ”rigtig” læreplads, når man er tilknyttet en mester og en virksomhed.
Sådan er det i hvert fald for 24-årige Tobias Ruberg, som det seneste halve år har søgt 15-20 steder for at få en læreplads som tømrer. Hidtil uden held.
Han starter dog under alle omstændigheder på NEXT i København om en uges tid, men erkender, at det er lidt frustrerende, at han ikke kan finde en praktikplads, når nu han så gerne vil bruge sine hænder og er fuld af gå-på-mod.
- Jeg bliver egentlig taget godt i mod i virksomhederne, når jeg lægger vejen forbi. Men min fornemmelse er, at mange slet ikke har tid til at reflektere over tingene og få ordnet en aftale, forklarer Tobias Ruberg.
Otte pct. tømrerelever i skolepraktik
Ifølge tal fra NEXT i København er der lige nu 1.080 tømrerelever på NEXT. De fordeler sig på 160 elever på Grundforløb 2 og 846 hovedforløbselever med uddannelsesaftale hos mestre og 74 i skolepraktik
NEXT oplyser, at antallet af elever i skolepraktik varierer over året og med de opgivne tal lige nu ligger på omkring otte pct.
Det er altså langt de fleste tømrerelever, som får en praktikplads hos en mester. Sådan er det også, når man kigger på de landsdækkende tal fra Byggeriets Uddannelser og Børne- og Undervisningsministeriet.
Tobias tog en omvej
Tobias søger da også videre. Egentlig ville han være arkitekt, fordi han gerne ville dyrke sine kreative sider. Men han blev ikke optaget på studiet. I stedet for at give det yderligere en chance på næste optag, så valgte han at læse til bygningskonstruktør på den internationale linje, men efter tre semestre stod det klart for ham, at han savnede at arbejde med sine hænder.
- Bygningskonstruktør-studiet er meget interessant. Og jeg har lært meget. Men, der er til gengæld ikke umiddelbart så store muligheder for at arbejde med hænderne og udfolde sin kreativt, fortæller Tobias Ruberg.
Han lægger ikke skjul på, at han på den vis har taget en omvej for at nå frem til tømrerfaget og han understreger, at han tager en god portion erfaringer og viden med fra bygningskonstruktørstudiet.
Ikke for fin
- Det er jo ikke fordi jeg sådan render af pladsen. Jeg er ikke for fin og har bestemt ikke noget imod rutineopgaver. Og jeg ved godt, at der også er mange af den slags opgaver i tømrerfaget. Til gengæld er der også mange muligheder for at bruge sine hænder og være en del af en arbejdsplads, hvor der arbejdes med mange forskellige opgaver og materialer, siger Tobias Ruberg.
Helt bevidst søger han især læreplads hos de lidt mindre virksomheder, fordi han tror, at der her er mere tid til hinanden og at han på den vis kan blive en dygtigere håndværker.
- Men, det er kun noget jeg tror. Jeg ved det jo ikke, indrømmer Tobias, som stadig sætter sig på cyklen og kører rundt fra mester til mester for at finde en læreplads.
Han bor på Amager, men han søger bredt i Københavns området.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. Jeg giver ikke sådan lige op med det samme - og de steder som jeg allerede har besøgt, ja, dem vender jeg skam tilbage til. Måske har de fået mere tid til at kigge på tingene, siger Tobias og tilføjer:
- For jeg vil altså være tømrer!
Holdspiller og mødestærk
Tobias har naturligvis også en skriftlig ansøgning med til mestrene.
Her skriver han bl.a.:
”Jeg leder efter et sted, der kan tage mig under deres vinger og åbne mine øjne op for tømrerfaget endnu mere.
Nogle gode mentorer der går op i kvalitet og god arbejdsskik.
Et sted der sætter en ære i hvad de laver og brænder for at køre den næste generation af tømrere i stilling.
Jeg leder efter et sted, der er klar på en ung fyr, der altid vil gå den ekstra mil for at levere det bedst mulige resultat. Det jeg ikke allerede kan, vil jeg sætte en fryd i at lære til perfektion.
Jeg er mødestærk, en god holdspiller, og så er jeg til at stole på 100 pct.”