23948sdkhjf

Vinderhold på plads: De skal bygge 59 plejeboliger i Skanderborg

 

Beboerne på Plejecenter Dagmargården i Skanderborg får snart faste gæster. En gruppe bestående af Byggeselskabet Paulsen, GPP Arkitekter og Sweco har vundet opgaven om etape II af Skanderborg Andelsboligforenings plejecenter, der skal være i fuld drift, mens byggeriet står på. 

Det skriver entreprenørfirmaet fra Them syd for Silkeborg i en pressemeddelelse.    

Udvidelse bestående af 59 plejeboliger fordelt på tre etager med diverse service- og fælles velfærdsarealer, samt p-kælder. Byggeriet tæller 4.870 kvm fordelt over stueplan, 1. og 2. sal plus 2.157 kvm kælder. 

Fakta: Plejecenter Dagmargården Etape II 

Beliggenhed: Sygehusvej 1, Skanderborg 

Areal: 7.027 kvm 

Bygherre: Skanderborg Andelsboligforening 

Totalentreprenør: Byggeselskabet Paulsen 

Byggeperiode: Juni 2022 – november 2023 

Bygherrerådgiver: Arkitektfirmaet Frost Larsen 

Arkitekt: GPP Arkitekter 

Ingeniør: Sweco Danmark

Boligerne er alle på 38 kvm med ét værelse, opholdsstue med tekøkken og eget bad. De fælles arealer omfatter blandt andet spisestuer, køkken, opholds-, aktivitets- og grupperum.

Plejecenterets godt 7.000 nye kvm opføres centralt i Skanderborg by og skal dermed indpasses på et snævert grundareal i arkitektonisk balance med det det eksisterende plejecenter og de omkringværende byggerier, herunder Skanderborg Sundhedshus.

Plejeboligbyggeriet bliver certificeret til DGNB Sølv og skal stå færdigt i efteråret 2023.

Plejecenter Dagmargården er i fuld drift under hele udførelsesperioden, og de eksisterende boliger fraflyttes ikke.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079