23948sdkhjf

Flere varmesøgende kameraer ved Aarhus Å skal redde liv

Et pilotprojekt med at opsætte varmesøgende kameraer i det indre havneområde og ved slutningen af Aarhus Å er gået så godt, at der nu skal opsættes flere end de tre nuværende. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har fået et klart signal fra vores beredskab, at de kameraer, som vi har sat op som et pilotprojekt, kan være en effektiv hjælp til at forhindre dødsfald. Derfor ser jeg ikke nogen grund til, at vi venter yderligere med at udbrede det mere. Jeg vil nu sætte gang i et projekt om kameraer fra Aarhus Ø til Aarhus Å, så vi får langt større dækning og øger muligheden for at forhindre drukneulykker på de dele af havnen, hvor mange færdes, og hvor der vurderes at være en høj risiko, siger rådmand Steen Stavnsbo (K).

Derfor skal teknik & miljøforvaltningen og Østjyllands Brandvæsen nu sammen udarbejde en konkret plan for opsætningen af de varmesøgende kameraer, samt andre tiltag. Til TV2 Østjylland siger Steen Stavnsbo, at han anslår, at det drejer sig om 30 varmesøgende kameraer.

Udover kameraerne skal der også kigges på belysningen i området omkring havnen og åen. Aarhus Kommune har allerede opsat 150 redningsstier og 50 redningskranse langs 10 kilometer kanal- og kajstrækning.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11