23948sdkhjf

PFOS-fund i naturområde er 1800 gange højere end grænseværdien

1800 gange over grænseværdierne.

Så stor er mængden af forurening med det giftige flourstof PFAS, som er fundet i den nordlige del af Banegravssøen nær Thyborøn. Det er især understoffet PFOS, som står for den store overskridelse.

Fakta om den store PFAS-forurening i Thyborøn:

  • Undersøgelsen af påvirkning af vandet fra den nedgravede losseplads bygger på fem boringer i randen af søen og en vandprøve fra selve søen. Prøverne blev taget i november 2021 og efterfølgende analyseret.
  • Der er påvist PFAS-forbindelserne: PFBA, PFBS, PFPeA, PFPeS, PFHxA, PFHxS, PFHpA, PFHpS, PFOA, PFOS, PFOSA, PFNA og PFDA.
  • PFOA og PFOS er fundet i høje koncentrationer. Vandkvalitetskriteriet for PFOS er 0,13 ng/l (nanogram pr. liter) for maritimt vand. Vandprøven fra selve søen viser 230 ng/l. De fire prøver af det terrænnære grundvand ved søbredden viste hhv. 610, 620, 840 og 2.100 ng/l.

Kilde: Region Midtjylland

Søen ligger i det, der i dag er et Natura-2000 område, men tidligere har været en losseplads, som i dag er nedgravet. Den store forurening truer ikke drikkevandssikkerheden, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

- Der ikke en akut risiko i området, da forureningen har ligget i området i årevis, og der er ikke nogen fare for drikkevandsforsyningen i området. Men det er nogle ekstraordinært høje niveauer af PFAS-stoffer, vi har fundet. Det er almindeligt, at vi finder PFAS, når vi undersøger områder med gamle lossepladser, men slet ikke i de her koncentrationer. Vores bedste bud er, at der må være deponeret noget særligt lige netop her, siger Morten Bondgaard, chef for jordforureningskontoret i Region Midtjylland.

Vandprøven fra selve søen viser 230 ng/l (nanogram pr. liter), hvor vandkvalitetskriteriet er 0,13 ng/l. Altså en overskridelse 1.769 gange. Der blev desuden lavet fire prøver af det terrænnære grundvand ved søbredden. Her var koncentrationerne endnu højere – mellem 610-2.100 ng/l.

Lemvig Kommune vil nu skærpe skiltningen i området, som fraråder badning i søen.

- Fra kommunens side har vi ikke umiddelbart viden om, hvad der skulle være deponeret ved Thyborøn dengang i 1960-70'er, som kan indeholde meget PFAS. Der har i mange år været fiskeforbud i området, og det indskærper vi selvfølgelig nu. Sammen med Naturstyrelsen får vi sat skiltning op, så ingen er i tvivl om fiskeriforbuddet, og at vi fraråder badning. Vi har også underrettet den lokale skole og spejdergruppe, som indimellem benytter området, siger Claus Borg, direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune.

Naturstyrelsen er i dag lodsejer for naturområdet, hvoraf en del af forpagtet ud. Der går kvæg på grunden, men det har ikke adgang til søen eller området omkring det, oplyser Naturstyrelsen.

Alligevel skal græsningsarealerne nu undersøges, ligesom Naturstyrelsen er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om risikoen for, at dyrene kan have indtaget PFOS.

På baggrund af PFOS-fundet vil Region Midtjylland få taget prøver ved Thyborøn Fjord, da forurening fra lossepladsen kan være strømmet videre dertil. Herudover skal to andre lokaliteter i området undersøges i 2022. Det drejer sig om yderligere en nedgravet losseplads i Knopper Enge og redningsberedskabets grund på Ærøvej i Thyborøn, som har været brandøvelsesplads.

Hvad er PFAS?

  • PFAS dækker over en meget stor gruppe af stoffer, og kun få af stoffernes giftighed og opførsel i miljøet er kendt.
  • PFAS-stofferne blev opfundet i 1940'erne og produktionen tog fart i 1950'erne pga. stoffernes særlige egenskaber ift. smuds- og fedtafvisning. De har været brugt i fx pizza-bakker, til tæppeproduktion, brandslukningsskum og meget andet.
  • Nogle af PFAS-stofferne er kræftfremkaldende, og for stoffet PFOS er der oplysninger om, at det påvirker reproduktionen. Det er desuden mistænkt for hormon- og immunforstyrrende egenskaber.
  • Nogle PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke fuldstændigt. Nogle af stofferne vides at kunne hobes op gennem fødekæden. Dette gælder f.eks. PFOS, som har en halveringstid i kroppen på 3-5 år.
  • I dag er PFAS-stoffet PFOS forbudt i EU. I EU arbejdes der på restriktioner på flere PFAS-stoffer.

Kilde: Region Midtjylland, Styrelsen for Patientsikkerhed

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172