23948sdkhjf

100 hoveder stor ingeniørfirma får tre nye direktører

Efter at have fået væsentlig flere storkunder og en lang række større projekter de seneste år, udvider ABC – Rådgivende Ingeniører, tidligere AB Clausen, direktionen med tre nye medlemmer. Det sker ifølge en pressemeddelelse fra firmaet for at sikre, at beslutningskraften, efter år med vild vækst. holdes tæt på kunder og projekter. 

Direktionen udvides - ud over adm. direktør Ammar Al-Temimi og teknisk direktør Mads Nicolai Jensen - med regionsdirektør Michael Barnkob Larsen og udviklingsdirektør Kristoffer Krarup samt driftsdirektør Burak Demirci.

Fakta: ACB Rådgivende Ingeniører

ABC Rådgivende ingeniører har cirka 100 ansatte og udfører rådgivning inden for nybyggeri og renovering

Virksomheden har hovedsæde i Rødovre ved København og afdelinger i Odense og nu Silkeborg samt Letlands hovedstad Riga

Alle direktører er rekrutteret internt.

– Vi fik flere sager, større kunder og mange nye medarbejdere i 2021. Det kræver en bred og stærk organisation, hvor handlekraftige direktører sikrer udviklingen af medarbejdere, kunder og de gode leverancer på tværs af landet, forklarer adm. direktør Ammar Al-Temimi i pressemeddelelsen. 

Ved hjælp af et økosystem af underrådgivere leverer ABC ingeniørrådgivning ved projektering af større projekter som hospitaler, skoler, daginstitutioner, boliger, hoteller, kontorbygninger og inden for industrien. De nye direktører skal sikre kvalitet samt en kontinuerlig ordretilgang, hvor firmaets kompetencer kommer i spil.

– Vi bliver mere handlekraftige og får beslutningskompetencen skubbet længere ud mod kunder og leverandører, siger Ammar Al-Temimi. 

De nye direktører

Regionsdirektør Michael Barnkob Larsen får ansvaret for ABC´s aktiviteter i den vestlige del af Danmark og ledelsesansvar for udvikling af kontorer og leverancer i Odense og Silkeborg.

Udviklingsdirektør Kristoffer Krarup har fremover det overordnede ansvar for ABC’s projekt- og projekteringsledere og bæredygtighedsledere. Han skal styrke firmaets særlige leverancemodel internt såvel som eksternt med underrådgivere. 

Driftsdirektør Burak Demirci vil fortsat lede en del af rådgiverselskabets konstruktionsteam, men vil yderligere fokusere på udvikling af forretningsområdet indenfor brandrådgivning samt lede initiativer, som procesmæssigt forbedrer ABC på tværs af forretningsgange.

Mads Nicolai Jensen fortsætter som teknisk direktør og er den øverste ansvarlig for virksomhedens faglighed og leverancer. Han fortsætter også sit arbejde i virksomhedens bestyrelse.

Mens der udnævnes tre nye direktører, fratræder Nabil Chaykh i rollen som udviklingsdirektør, men fortsætter i en rendyrket bestyrelsesrolle i ABC.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063