23948sdkhjf

Vil sætte skub på miljøvaredeklarationer: Udbyder EPD-opgaver

Producenter af byggevare og rådgivere skal i større grad udarbejde og anvende miljøvaredeklarationer (EPD’er). 

Derfor har Bolig- og Planstyrelsen nu udbudt en større opgave til fremme af EPD'er, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Udbuddet udspringer af en politisk aftale, som blev indgået i maj 2021 om at afsætte en pulje til bæredygtigt byggeri.

Opgaven består af to dele: En barriereanalyse og en informationsindsats, hvor der indgår udarbejdelse af guides og undervisning.

Nyt klimakrav næste år

Fra januar 2023 indføres der et klimakrav i bygningsreglementet, som betyder, at ny-byggeri, der er omfattet af energirammen, skal dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA), hvor der indgår generisk data og/eller miljødata (EPD’er).

For nybyggeri over 1.000 kvm indføres der endvidere en grænseværdi på 12 kg CO2-ækv/kvm/år.

Som en del af opgaven skal der laves en analyse af hvilke barrierer, der måtte være for udarbejdelsen og brug af EPD’er, samt anbefalinger til nye understøttende indsatser. 

De centrale dele af informationsindsatsen udgør blandt andet udarbejdelse af guides, undervisning i form af webinarer, en formidlingsindsats og et samarbejde med brancheorganisationer.

I udbuddet efterspørges tværgående viden og kompetencer inden for blandt andet adfærdsdesign, EPD’er, undervisning, kommunikation og formidling. 

Tilbudsfristen er 31. marts, og Bolig- og Planstyrelsen forventer at indgå kontrakt med vinderen inden sommerferien. Det samlede honorar er fast og udgør 2. mio. kr. Opgaven forventes løst fra medio 2022 til medio 2023

Læs mere om: EPD
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079