23948sdkhjf

Tidligere kommunaldirektør får 40 dages betinget fængsel for bedrageri

Privat brug af et kreditkort, som tilhørte Sorø Kommune, på en tjenesterejse til USA, koster nu kommunens tidligere kommunaldirektør 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjenste, skriver TV2 Øst.

Dommen faldt tidligere torsdag ved Retten i Næstved, hvor den tidligere direktør sad på anklagebænken, tiltalt for bedrageri.

Bedrageriet drejer sig om to tilfælde begået under en tjensterejse til en konference i Nashville i USA i 2019. Sagen kom først til offentlighedens kendskab i 2021. Kommunaldirektøren havde brugt kommunens kreditkort til at betalte for en middag samt seks koncertbilletter til andre delegerede for i alt 6700 kroner, oplyser anklagemyndigheden til TV2 Øst.

- Det er vores opfattelse – og også kommunes opfattelse – at det var private formål, og derudover kan vi se, at han har modtaget penge fra de andre delegerede for både for middagen og for koncertbilletterne via Mobilepay allerede under konferencen. Det tyder stærkt på, han ikke har været vært, men blot har lagt ud, siger Marian Khalil, senioranklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.

Den tidligere direktør opsagde selv sin stilling i begydelsen af august 2021, da han nu skulle arbejde med grøn omstilling, skrev kommunen i en pressemeddelelse. To uger senere blev sagen om misbrug af kreditkortet offentliggjort af flere medier.  

Derefter besluttede Sorø Byråd at melde sagen til politiet, som rejste tiltale i februar i år. Den tidligere kommunaldirektør ankede øjeblikkeligt dommen til landsretten.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093