Tilfredshed hos Hove trods flad vækst
Hove havde omsatte i 2021 for 103 millioner kroner, og dermed ramte man inden for de budgetterede 102-105 millioner kroner.
Ebitda landede på 6,5 millioner kroner, hvilket også var inden for det senest udmeldte spænd på 6,3-6,7 millioner kroner.
Maja Vonsild Jørgensen, CEO i Hove, udtaler:
- Jeg er stolt af, hvad vi har opnået i Hove A/S i 2021. På trods af diverse udfordringer med lockdowns og globale leveringskæder, har vi formået både at sikre kapital til Hoves videre vækstrejse, at holde niveauet på toplinjen samt at levere et positivt resultat på bundlinjen.
- Vi har fået en god start på året og glæder os til endnu et år med flere spændende initiativer og yderligere vækst. Vi forventer fortsat at nå en omsætning på 125-135 millioner kroner og en ebitda på 9-10 millioner kroner i 2022, fortsætter hun.
Hove udvikler smøringsteknologi til vindmølleindustrien, og væksten i 2022 skal blandt andet bæres af lanceringen af et nyt produkt målrettet nye segmenter samt åbning af et nyt datterselskab i Kina.
mio. kr. | 2021 | 2020 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 103,2 | 103,0 |
Resultat af primær drift | 5,7 | 8,9 |
Resultat før skat | 5,1 | 7,5 |
Årets resultat | 4,0 | 5,7 |
Balancesum | 91,3 | 54,4 |
Egenkapital | 60,0 | 21,0 |
Antal ansatte | 34 | 32 |
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2021 |