23948sdkhjf

Vestas sluttede kvartalet med ordrer på 1,3 GW

Torsdag var der gang i ordreblokken hos Vestas. Hele 1,313 GW nye ordrer blev underskrevet.

Første ordre var fra ERG på 97 MW til to forskellige projekter på Sicilien. Her skal Vestas levere 12 styk V117-4.2 MW-vindmøller og 13 styk V117-3.45 MW-vindmøller leveret i en 3,6 MW-version.

Herefter fulgte en ordre på 76 MW, bestående af 18 styk V150-4.2 MW-møller til en unavngiven australsk kunde.

Fra Finland fik Vestas en ordre på 93 MW fra endnu en unavngiven kunde. Her er der tale om 15 styk V162-6.2 MW-vindmøller, bedre kendt under navnet Enventus.

Herefter var der bud fra Grækenland, hvor Vestas skal levere 36 MW til en unavngiven kunde. Ordren består af otte styk V136-4.5 MW-vindmøller.

Så fulgte dagens to største ordrer. Det drejer sig om to offshore-ordrer til Taiwan på hver 295 MW. Første ordre er til Zhong Neng-vindmølleparken, som skal udvikles af et konsortium bestående af China Steel Corporation og Copenhagen Infrastructure Partners. Den består af 31 styk V174-9.5 MW-vindmøller.

Anden ordre består ligeledes af 31 styk V174-9.5 MW-møller, som skal installeres i TPC Offshore Wind Generation Project Phase 2-vindmølleparken. Her er køberen Foxwell Energy Corporation.

Og der var mere godt offshore-nyt for Vestas. Vindmølleproducenten skal nemlig levere 30 MW til et flydende havvindprojekt i Frankrig. EDP Renewables og Engie skal opføre pilotprojektet med tre styk V164-10.0 MW-vindmøller i Middelhavet.

Næste ordre var fra Italien og på 25 MW. Her har Inergia Spa bestilt seks styk V136-4.2 MW-vindmøller til to projekter i Apulien

Og endnu engang var der bud fra Italien med en ordre fra A2A på 30 MW. Her skal tre styk V136-4.2 MW-møller leveret i en 4,0 MW-version og fem styk V136-3.45 MW-møller leveret i en 3,6 MW-version installeres i en vindmøllepark på Sicilien.

Herefter tikkede en indisk ordre på 54 MW ind. Det drejer sig om 15 styk V155-3.6 MW-møller til en vindmøllepark i delstaten Maharashtra.

Endnu en ordre fra Frankrig kom til – denne gang på 31 MW til H2Air. Her skal Vestas levere to styk V126-3.45 MW-vindmøller, to styk V112-3.45 MW-vindmøller, en enkelt V117-4.2 MW-vindmølle og tre styk V136-4.2 MW-vindmøller til forskellige projekter i Hauts-de-France og Centre-Val de Loire.

Fra Portugal fik Vestas en ordre på 50 MW til en unavngiven kunde. Den omfatter 11 styk V150-4.5 MW-vindmøller til installation i det nordlige Portugal.

Torsdagens sidste ordre var fra USA og på 201 MW. Her har en unavngiven kunde bestilt 33 styk V162-6.2 MW Enventus-møller leveret i en 6,0 MW-version.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157