23948sdkhjf

Microsoft bygger datacenter på Østsjælland

IT-giganten Microsoft skriver sig snart på listen over virksomheder, der etablerer sig i Roskilde Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Parterne har igennem længere tid været i dialog om at få de sidste dele af byggetilladelsen på plads. Det betyder derfor, at Microsoft i maj 2022 kan sætte første spade i jorden til etableringen af et nyt datacenter på et 80.000 kvm stort areal i Gadstrup. 

Den første del af datacenteret bliver en bygning på cirka 12.000 kvm, som kommer til at rumme i omegnen af 50 arbejdspladser. Datacentret vil ifølge pressemeddelelsen få al sin energi fra grønne energiløsninger som sol og vind. 

Der er givet håndslag fra både Microsoft og Roskilde Kommunes side om, at man fremover vil samarbejde om forskellige andre projekter, som kan være med til at fremme erhvervsudviklingen og digitaliseringen i Roskilde Kommune, lyder det også fra kommunen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126