23948sdkhjf

Casa opfører 191 rækkehus og lejligheder på Nordsjælland

Nu starter byggeriet på ”Skovstykket”, en grund som Casa har købt og udviklet i nærheden af Kelleris Hegn ved Espergærde. De første beboere kan flytte ind allerede i efteråret 2023, skriver udviklings- og entreprenørselskabet i en pressemeddelelse.

Casa er også totalentreprenør på projektet, som får 25.000 kvm boliger fordelt på 143 rækkehuse og 48 lejligheder, et miks som ifølge bagmændene skal gøre dem interessante for både unge familier og seniorer.

Området er en blanding af lejeboliger ejet af investeringsselskabet Nuveen - 95 rækkehuse og 48 lejligheder - samt 48 rækkehuse, der er ejerboliger.

Alle boliger får egen privat have, terrasse eller altan. Boligerne varierer i størrelse fra 85 kvm til 170 kvm og bliver certificeret DGNB Guld.

– I Casa har vi sat os som mål, at alle vores boligprojekter skal være bæredygtighedscertificerede fra 2022 for at fremme et mere bæredygtigt byggeri. Vi glæder os til at gå i jorden med endnu et boligprojekt, der sætter høje standarder både arkitektonisk og miljømæssigt, siger adm. direktør Torben Modvig i pressemeddelelse.

Etapevis udbygning

Skovstykket bliver inddelt i fire underområder, så der opstår grobund for fællesskaber og naboskab. Der etableres et fælleshus, hvor kommende beboere kan samles til både hverdag og fest. Samtidig sørger grønne stiforbindelser for let færd i bebyggelsen for gående og cyklister.

Skovstykket bliver bygget over flere etaper. De første ejerboliger sættes til salg allerede efter sommerferien.

Første etape står klar til indflytning i efteråret 2023, mens sidste etape afleveres i sommeren 2024.

Skovstykket-projektet er Nuveens andet projekt i Danmark, efter man i 2020 gav tilsagn om at købe Campus-udviklingsprojektet på Islands Brygge i København på vegne af Nuveens European Cities-fond.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.254