23948sdkhjf

Arkitekt skaber nye rammer for gamle fællesskaber med genanvendte materialer

I Møllevangen i Aarhus får beboerne i lokalområdet snart en nyt kvartershus og fælles værksted, og nu er Pluskontoret Arkitekter blevet valgt som arkitektrådgiver, oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside.

Der ligger allerede i dag et kvartershus på grunden, men bygningen er udtjent og kan ikke leve op til de behov, et moderne kvartershus skal opfylde. Men den eksisterende bygning gemmer samtidig på mange historier og oplevelser, der skal videreføres, og også på en del materialer der kan bruges igen. Derfor bliver Nyt kvartershus Møllevangen delvist bliver opført af genanvendte materialer fra det eksisterende byggeri.

Det nye kvartershuse kommer til at kunne rumme mange forskellige aktiviteter. Huset er rummer Fællessal og ”Dagligstue”, ”Hverdagstorv”, kontor samt servicefaciliteter, og centralt i huset placeres et åbent folkekøkken. Som en særskilt bygning på grunden opføres et fælles værksted med plads til både cykelreparationer, træarbejde, keramik med videre. Omkring bygningerne anlægges der fælles, grønne udearealer.

"Et synligt bæredygtigt aftryk"

Det nye kvartershus bygges ifølge Pluskontoret Arkitekter, så brugere, gæster og andre besøgende oplever et synligt bæredygtigt aftryk. 

Man kan fornemme, at her er tænkt over materialevalget, dagslyset, sociale sammenhænge, fleksibilitet, hverdagen og ”det lille i det store”. 

Det samlede projekt er overordnet tænkt som en videreførelse af den omkringliggende arkitektur, med forskudte sadeltage og rødt murværk som vigtige sammenhængsskabende elementer. Kvartershuset bygges med et øget fokus på materialevalg og genanvendelighed, en fleksibel plandisponering samt et stilfærdigt, sikkert og langtidsholdbart arkitektonisk formsprog.

Bygherregruppen er en sammenslutning af fire aktører: Almenbo Aarhus, Boligforeningen Ringgården, Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse og Boligkontoret Århus. 

Projektet ventes at stå færdigt i 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344