Bedsted-byggeri sender træpillerne ud i kulden: Nu skal der strøm til
Prisen på træpiller er røget i vejret med raketfart i de senere år. Det er skidt for de, der fyrer med dem, og det gør Bedsted Fjernvarme.
I dag forsynes de 450 forbrugere i Bedsted med varme produceret på værket på Balsbyvej, men fra årets udgang vil en mindre del af varmen blive produceret her på de dyre træpiller. Fremtiden går i retning af at producere mest mulig varme på et nyt produktionsanlæg, som Bedsted Fjernvarme opfører på en grund syd for Vestervigvej i byens østlige udkant. Investeringen er på 21 mio. kroner, og det nye anlæg ventes i drift i slutningen af december.
- Den stigende pris på de træpiller, der bruges i det gamle fjernvarmeværk, blev det gode argument for at bygge nu, fortæller driftsleder Tom Nørgaard om fjernvarmeværkets nyeste skridt på vejen mod en grøn omstilling.
Fra olie til træpiller
Da værket blev etableret i 1963, var det oliefyret. I begyndelsen af 1980'erne var stigende oliepriser et argument for at investere i et kulfyret anlæg som supplement til værkets oliefyrede kedel. Og meget tilpas kunne den kulfyrede kedel stilles om, da værket i 1989 gjorde de første forsøg med at bruge træpiller.
I maj sidste år blev planerne om det nye, elbaserede produktionsanlæg med varmepumpe, elkedel og en 2200 kubikmeter stor akkumuleringstank præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling i fjernvarmeværket.
- Når det nye anlæg står klar, er det planen, at mest mulig af den varme, værket leverer, skal produceres her. Det gamle varmeværk med den træpille-fyrede kedel opretholdes, men skal bruges i væsentlig mindre omfang, siger Tom Nørgaard.
Mest mulig CO2-neutral
Han forklarer, at det nye produktionsanlæg er et væsentligt bidrag til Bedsted Fjernvarmes grønne omstilling og til at gøre værkets varmeproduktion mest mulig CO2-neutral.
- Jo mere fjernvarme vi kan producere på strøm - og på grøn strøm fra vindmøller, jo bedre. I de perioder, hvor strømmen er en billigere energikilde end træpillerne, så skal varmen produceres på det nye anlæg, siger Tom Nørgaard.
Driftslederen tilføjer, at at den 2200 kubikmeter store akkumuleringstank ved det nye anlæg har tilstrækkelig kapacitet til at holde Bedsted varm i det, der svarer til to gennemsnitlige forbrugsdøgn.
- Det betyder, at vi kan trække på akkumuleringstanken og vente lidt med at starte det træpillefyrede anlæg, hvis elprisen i en periode bliver lidt for høj. Og så kan vi håbe, at strømmen bliver billigere, inden vi må starte det gamle værk, så vi i stedet kan producere på det nye, siger Tom Nørgaard om det, han kalder den nye fleksibilitet i fjernvarmeværkets produktion.
Ud over at gøre varmeproduktionen grønnere, kan det nye anlæg muligvis også bidrage til at gøre varmeregningen mindre.
- Men inden vi kan sige noget sikkert om det, skal det nye anlæg have været i drift i et fuldt produktionsår, siger Tom Nørgaard.