Gravemaskine fjerner slam i forbindelse med etablering af Lynetteholm. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Foto: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark.

Byggeriet af Lynetteholmen i København kan bogstavelig talt være en prop i Øresund, der blokerer for vandgennemstrømningen til Østersøen. 

En uafhængig vurdering lavet af det hollandske firma Deltares viser, at det kan blokere vandgennemstrømningen med op til 0,5 procent, og det kan få store negative konsekvenser for havmiljøet. Derfor går 17 organisationer fra Østersølandene, der til sammen har mere end 1,5 millioner medlemmer, nu sammen om en henvendelse til EU, om at få stoppet projektet.

- At blokere for vandgennemstrømningen i Øresund kan få store konsekvenser for økosystemerne i Østersøen. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen gennemfører en høring af de berørte lande, inden projektet fortsættes. Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase 1 fortsættes, og hvis ikke projektet bremses nu, så kan det snart være for sent., siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark og initiativtager til koalitionen sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Coalition Clean Baltic.

Udtalelsen kommer i en pressemeddelelse, og her bliver det også bemærket at selv meget små ændringer i vandgennemstrømningen til Østersøen kan påvirke hele Østersøen og herved havmiljøet i alle landene omkring Østersøen. En langvarig praksis i Danmark og forståelse blandt Østersølandene har ifølge organisationerne sikret, at ingen store byggeprojekter kan begrænse vandgennemstrømningen til Østersøen - en forståelse, der også benævnes en ‘nul-løsning’.

Store negative konsekvenser for havmiljøet

I henvendelsen opfordrer de underskrivende organisationer til, at projektet ændres for at sikre en nul-løsning for saltvandsgennemstrømningen til Østersøen, at der gennemføres en ny høring blandt alle Østersølandene, og at projektet sættes på pause, indtil en sådan høring har fundet sted. 

Håbet er, at sagen gennem denne anmodning vil blive fremmet og rejst i de relevante internationale fora og over for den danske regering.

- Efter pres fra især de svenske myndigheder besluttede den danske transportminister gudskelov at stoppe dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt - men miljøpåvirkningen af Østersøen af forurenet slam er ‘vand' ved siden af den miljøpåvirkning, en nedsat saltvandsgennemstrømning kan få. Derfor håber vi, at den danske regering igen vil lytte til sine naboer og sikre Østersøen for fremtiden, udtaler formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling på Stevns, Michael Løvendal Kruse, i pressemeddelelsen.

Bryder med tidligere praksis

Den danske stat har med godkendelsen af Lynetteholm-projektet fraveget tidligere praksis i forhold til nul-løsning, da projektet vil kunne blokere for vandgennemstrømningen til Østersøen med op til 0,5 %.

Ifølge FNs Espoo-konvention og EU's SMV/EIA direktiver er myndighederne i et land forpligtet til at høre alle lande, der kan blive miljømæssigt påvirket af et byggeprojekt, medmindre "en betydelig grænseoverskridende påvirkning kan udelukkes med sikkerhed". Koalitionen bag skrivelsen mener ikke, at dette med sikkerhed kan udelukkes og kræver derfor, at Lynetteholm-projektet bliver sat på pause, indtil en høring af alle østersølandene er foretaget, og den danske stat har sikret en nul-løsning for projektet. Koalitionen mener derfor, at det er bydende nødvendigt, at projektet sættes i bero med det samme, mens alle relevante lande og organisationer bliver hørt.

- Ensidig dansk vedtagelse af Lynetteholm-projektet bryder med årtiers godt samarbejde mellem Østersølandene om Østersøens miljø. Derfor vil stop af projektet være nødvendigt, indtil alle relevante lande er hørt, udtaler sekretariatschef for organisationen Coalition Clean Baltic, Mikhail Durkin.

Projekt vedtaget trods svensk kritik

Indtil videre bliver kun Sverige hørt ifølge Espoo-konventionen. Men selv om den daværende svenske miljø- og klimaminister Per Bolund den 6. maj 2021 i et direkte brev til den danske miljøminister meget tydeligt anmodede om, at Danmark ikke vedtog anlægsloven, før miljøpåvirkningerne af projektet var tilstrækkeligt undersøgt og Espoo-forhandlinger afsluttede, blev dette overhørt og anlægsloven vedtaget af et flertal i Folketinget den 4. juni 2021.

Koalitionen forsøger med initiativet at samle politisk opbakning i Østersølandene til at bremse projektet. Efter intens debat udtalte den danske regering i maj 2022, at muligheden for teknisk at lave en nul-løsning for Lynetteholm-projektet vil blive undersøgt. For at sikre at dette sker, mener koalitionen, at det er nødvendigt, at offentlighedens bevågenhed og politisk pres opretholdes.

Artiklen er en del af temaet Politik.