23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme: Gassen skal erstattes med grøn fjernvarme

- Det er nu, at vi skal handle, hvis Danmark ikke skal stå i en gaskrise til efteråret, som vil have konsekvenser for virksomheder og forbrugere. Derfor er det vigtigt, at der bliver kigget på, hvordan vi kan reducere gasbehovet herhjemme i Danmark, så ingen vil komme til at fryse til vinter, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for fjernvarme- og energiselskaber.

Udtalelsen kommer på baggrund af, at EU-Kommissionen har fremlagt en europæisk plan for reduktion af gasefterspørgslen for at reducere gasforbruget i Europa med 15 procent inden næste forår.

- Lige nu er det første og vigtigste vi kan gøre at spare på energien, som EU Kommissionen også foreslår. Dernæst skal vi have udfaset gassen i boligopvarmningen og industrien de steder, hvor det er muligt og erstatte den med grøn fjernvarme baseret på store varmepumper, elkedler, solvarmeanlæg, bæredygtig biomasse og overskudsvarme.

- Vi har alle et ansvar for spare på energien, hvor det er muligt, så Rusland ikke får held med at bruge deres gaseksport som et våben mod Europa, siger Kim Mortensen og tilføjer:

- Hos vores medlemmer oplever vi en øget omstilling fra naturgas til alternative grønne varmekilder. Det bliver også godt hjulpet på vej med udvidelsen af den seneste Etableringsstøttepulje, som fjernvarmeselskaber kan benytte for at udfase fossile brændsler. Derimod halter det gevaldigt med midler tilbage i fjernvarmepuljen, der netop støtter konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme, siger Kim Mortensen.

Kommenter artiklen (10)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109