23948sdkhjf

Tidligere avler vil udskifte mink med vedvarende energi

Den tidligere minkavler Thomas Bech fra Aunslev på Fyn vil ikke længere kigge på sine minkstalde, der har stået tomme, siden han i november 2020 fik at vide, at de 60.000 mink på farmen skulle slås ihjel.

Nu vil han i stedet udskifte minkene med et solcelleanlæg, der skal dække et årligt elforbrug for 6200 boliger i Nyborg Kommune.

Det skriver fyens.dk.

- Nu har jeg været sur og gal og ked af det. Jeg har været bitter over, hvordan det hele skete. Nu gider jeg ikke mere. Ellers stopper det aldrig. Nu skal jeg videre, siger Thomas Beck, der vil placere solcelleanlægget på en mark på 26 hektar bag den tidligere minkfarm.

Projektet skal delvist finansieres gennem Thomas Bechs erstatningspenge fra minkfarmene og dels gennem eksterne investorer.

Projektet er sendt i offentlig høring, og umiddelbart er der gode chancer for, at det bliver gennemført, da både politikere og naboer er tilhængere af projektet.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08