23948sdkhjf

Efter konkursen: Ny entreprenør færdiggør boligbyggeri i Horsens

– Vi ved faktisk ikke, hvad vi skal gøre, vi har ikke prøvet sådan en situation før. Vi ved ikke så meget udover, at de har begæret konkurs. Vi håber, de vil lave det færdigt.

Sådan lød det fra Annex Ejendommes ejendomsadministrator Anders Poulsen, da Licitationen - Byggeriets Dagblad snakkede med ham i midten af april i kølvandet på konkursen hos den østjyske entreprenør Torntoft & Mortensen.

Med tømrerfirmaets konkurs stod ejendomsselskabet i Vejle uden parterne til at færidggøre 39 boliger i Horsens. Men det har de fundet nu.

Artusbyg fra Vejle har overtaget entreprisen, skriver hsfo.dk.

– Det er vi helt trygge ved. Vi kender firmaet her i Vejle, og en tidligere tømrer fra Torntoft & Mortensen er kommet til Artusbyg, så han kender byggeriet. Og de andre håndværkere, vvs'ere, elektrikere og malere, er de samme som før, fortæller Anders Poulsen til hsfo.

Han oplyser også, at firmaet har fået udbetalt hovedparten af garantisummen på 15 pct. Sammenholdt med den oprindelige aftale med Torntoft & Mortensen forventer han, at konkursen kommer til at koste Annex Ejendomme i omegnen af 5 mio. kr.

Boligprojektet i Horsens var på dagen for Torntoft & Mortensens konkursbegræring to måneder fra at være færdigt. Nu hedder det december.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078