23948sdkhjf

Færre trailere og flere passagerer med DFDS’ skibe i juli

DFDS’ samlede fragtmængder i juli 2022 var 6,2 pct. lavere end i samme måned 2021. Aktiviteten var generelt robust på fragtmarkederne bortset fra dele af Østersøregionen og ud fra Dover på kanal-markedet.

Det fremgår af de seneste trafiktal offentliggjort af DFDS, der udsendte regnskabstal for årets andet kvartal i går.

Fragtmængderne i Nordsøen var samlet set lavere end i 2021, da ruterne til Storbritannien var på niveau, mens ruterne mellem Sverige og kontinentet var lavere end i 2021. Sidstnævnte nedgang skyldtes lavere bil- og papirmængder samt høj aktivitet for disse segmenter sidste år i juli.

Omvendt fortsatte fragtmængderne i Middelhavet med at stige, hvilket ifølge DFDS afspejler en fortsat høj tyrkisk industriproduktion og eksport.

Passagerer vender tilbage

Fragtmængderne over Den Engelske Kanal var lavere end i 2021 som følge af en nedgang i det samlede markeds mængder. Også mængderne på Østersøen var lavere end i 2021 på grund af krigen i Ukraine. Tilbagegangen skete primært på korridoren mellem Tyskland og Litauen.

Ses der på de sidste 12 måneder, 2022-21, var der en nedgang i de samlede antal transporterede fragt-lanemeter på 0,6 pct. til 43,6 mio. fra 43,9 mio. i 2021-20.

Mens fragtmængderne oplevede et samlet fald, så steg antallet af befordrede passagerer hos DFDS i juli måned.

Antallet af passagerer femdobledes til 639.000 svarende til 90 pct. af mængderne i juli 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Fremgangen for transportsegmenterne var større end for fritidssegmenterne. Antallet af biler svarede til 92 pct. af volumen i 2019.

For de sidste tolv måneder, 2022-21, var det samlede antal passagerer 2,5 mio. sammenlignet med 0,8 mio. i 2021-20 og 5,1 mio. i 2019.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078