Norlys henter ny chef for Facility Management hos Lego
Frank Lund Andersen tiltræder 1. oktober som ny director for Koncern Facility Management i Norlys. Han får ansvar for Norlys som fysisk arbejdsplads på alle Norlys’ ti lokationer.
- Som chef for Facility Management skal Frank stå i spidsen for et område, der er afgørende for, at hverdagen fungerer for alle medarbejdere i Norlys. Jeg ikke i tvivl om, at Frank kommer til at gøre en positiv forskel i alt fra kantinedrift til den fysiske sikkerhed, siger Jens Hansen, der er direktør for Supply Chain & Facility Management i Norlys.
Frank Lund Andersen kommer fra Lego, hvor han har arbejdet med sikkerhed og facility i seks år. Senest som Vice President for Global Workplace Projects, hvor han blandt andet var ansvarlig for opbygning og udvidelse af Lego’s fabrikker over alt i verden samt Lego’s nye campus i Billund.
Udover seks år i Lego har Frank Lund Andersen en fortid i Forsvaret, hvor han blandt andet har været udstationeret fire år for Nato i Storbritannien. Frank Lund Andersen har rang af Major.