Plastbranchen kan ikke lukrere på, at den næste fabrikschef rekrutteres hos konkurrenten. Morgendagens medarbejdere skal have gjort karriere i egne rækker, og det er virksomhedernes ansvar at formidle, at karrierevejen ligger klar til de lærlinge, der har ambitionerne.

Sådan siger to lektorer fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med brancheforeningen Plastindustrien har gennemført pilotprojektet "Grønne kompetencer". Et projekt, der hovedsageligt beskæftiger sig med perspektiveringen af uddannelsen af plastmagere med grønne kompetencer, men også har andre, store ambitioner på både lærlingens og virksomhedens vegne.  

Hvor skal hænderne komme fra?

Skal vi nå det ambitiøse danske mål om 70 procent CO2-reduktion frem mod 2030, kræver det en opgradering af antallet af plsstmagere. Der skal produceres produkter af plast: Vindmøller, varmepumper, kompressorer, rør, køle- og ventilationsanlæg og indmad til biler og lastbiler, der kan reducere totalvægt og dermed CO2-udledning. Plast er en forudsætning for Danmarks grønne omstilling.

Industrien har hårdt brug for hænder til den opgave. Helt konkret 270 nye plastmagere med grønne kompetencer, hvis man nærlæser den seneste rapport fra Industriens Uddannelser.

Men det er langt fra nok, at man lægger et jobopslag på LinkedIn, næste gang fabrikschefen går på pension. For hvor skal nye hænder komme fra? Og kan man egentlig lægge ansvaret fra sig og forvente, at andre virksomheder oplærer de (grønne) kompetencer, plastbranchen venter på?

"Nej", er svaret fra Rene Nordin Bloch og Jan Bisgaard, der tirsdag holdt oplæg på afslutningsmødet for projektet "Grønne kompetencer".

Afslutningsmøde på projektet Fremtidens Grønne Plastmager. Foto: Anne Ristorp Kraufeldt

Kimen til de grønne kompetencer skal lægges på plastmageruddannelserne, ja, endda langt tidligere, siger lektor og ph.d Jan Bisgaard.

- Lidt groft sagt skal du rekruttere din næste chef i børnehaven. Jeg ved godt, det er en karikeret udtalelse, men jeg mener det faktisk: Det er for sent at gøre plastbranchen interessant for unge i udskolingen. Vi skal gøre fortællingen om et grønt samfund med plastprodukter som en vigtig brik i en bæredygtig fremtid tilgængelig for de helt små. Børn synes, at maskiner og produktion er fascinerende, og kan vi samtidig senere i processen synliggøre overfor dem, at deres krav til en grøn, bæredygtig fremtid ligger i en karriere i plastbranchen, har vi fat i noget, siger Jan Bisgaard.

Ny rapport

Projektet er mundet ud i en rapport, der tirsdag blev præsenteret for tilhørere, mellem hvem befandt sig fabrikschefer, virksomhedsledere, uddannelsesinstitutioner, ingeniører og plastmagere. Og alle kunne nikke genkendende til det helt essentielle: Det er vanskeligt at finde lærlinge, og det er ligeså svært at finde fagfolk. Men de to ting hænger unægteligt sammen.   

- Tidligere har der været mangel på lærepladser. But the table is turning. Nu er der mangel på lærlinge. Der er derfor flere krav fra lærlinge til deres lærepladser. Nogle unge har krav om en grøn arbejdsplads; at de gør karriere i en branche med afgørende faktor for vores klimamål. For andre er den gode løn, gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsfællesskab vigtigst, siger Jan Bisgaard. 

Er de grønne ambitioner den vare, der skal sælges - også selvom ikke alle unge køber ind på fortællingen om bæredygtighed og grønne produkter?

- Ja, det mener jeg. Uanset set, om det er en god løn eller en grøn profil, der motiverer de unge, så har virksomhederne et ansvar for at vise vejen. Bæredygtighed er en del af fortællingen! Fremtiden er grøn, hvad enten det er dét, der tiltrækker de unge eller ej. Vi kommer ikke uden om, at de grønne kompetencer er kompetencer, der skal ligge i ethvert jobopslag. Derfor kan skolerne også tillade sig at uddanne nye lærlinge med grønne kompetencer, mener Jan Bisgaard.

Plastfaglige kompetencer

I rapporten peger virksomhederne på adskillige krav til morgendagens plastmager. 

Udviklingen går hurtigt: Produktion med regenerat, digitalisering, automation, nye kundekrav og genanvendelige designs, kalder på opgraderede plastfaglige kompetencer. Det stiller krav til plastmagernes viden om produktionsprocesser, kundebehov, praktisk håndtering af genanvendeligt plastmateriale, biobaserede og bionedbrydelige materialer, cirkulær økonomi, mm. Ja sågar mere viden om kemi blev foreslået på mødet forleden. 

Oplægget er ambitiøst på de unges vegne: De skal være ansvarlige og tage initiativ, de skal have forståelse for processerne i virksomheden og se sig selv som en del af den store helhed. De skal bringe ny viden i spil, være forandringsagenter samtidig med at de er nybegyndere. Det er høje krav til nye, grønne plastmagerlærlinge?

- Jeg tror faktisk, at de fleste lærlinge gerne vil ses som et aktiv i virksomheden. Men det stiller krav til virksomhedens evne til at tage imod de nye lærlinge og inkludere dem i arbejdsfællesskabet. Jeg er faktisk blevet meget overrasket over plastbranchens tiltro til de unge, der starter i lære som plastmager. Man har en tro på de unge mennesker, som jeg ikke ser alle steder, siger Jan Bisgaard.

Afslutningsmøde på projektet Fremtidens Grønne Plastmager. Foto: Anne Ristorp Kraufeldt

Vil være klogere på plastbranchens grønne omstilling

En af deltagerne på mødet for projektets afslutning var global salgschef for Mouldflo, Anjum Parwaiz. Han deltog for at blive klogere den grønne omstilling, som plastbranchen står overfor.

- Jeg er ingeniør af uddannelse og driver en produktionsvirksomhed, og jeg vil gerne blive klogere på de krav og behov, de plastproducerende virksomheder søger hos uddannelserne. Hvad skal en moderne plastmager besidde af kompetencer? I sidste ende er det plastmagerne, der skal bruge Moludflos produkter. Kan vi derfor gøre det nemmere og mere brugervenligt for plastmagerne for at lette den grønne omstilling, har vi også bidraget succesfuldt til fortællingen. Kan Mouldflo lykkes med forståelsen af den danske plastbranche, kan vi også lykkes i resten af verden, siger Anjum Parwaiz.

Begynd med skolerne

Men før vi overhovedet når til de kommende generationers krav om en grøn karrierevej og virksomhedernes arbejde for grøn omstilling, skal vi begynde med plastmageruddannelserne på skolerne, siger Jan Bisgaard.

- Skolerne spiller en stor rolle, for det er dem, der får afgørende betydning for udviklingen, siger Jan Bisgaard.

Projekt "Grønne kompetencer" er gennemført i 2020-2022, og arbejdet har været spændende og anderledes for de to lektorer, fortæller Jan Bisgaard.

Er der ting, der er kommet bag på dig undervejs i projektet?

- Den åbenhed, vi er blevet mødt med, er faktisk kommet lidt bag på mig. Jeg havde nok forventet en lidt mere konservativ branche, men vi er hos alle virksomheder blevet mødt med åbne arme, en omstillingsparathed og med en forventning om, at vores arbejde kan afkode nogle af problemstillingerne for fremtidens rekruttering. Den åbenhed og vilje giver mig en tro på, at virksomhederne er parate til at løfte opgaven med at uddanne fremtidens grønne lærlinge og medarbejdere, siger Jan Bisgaard.

Rapporten kan downloades her.