Nationalbanken advarer: Stram finanspolitikken før det koster samfundet endnu dyrere
Inflationen er den højeste i 40 år, og den kommer ikke ned på ønskeligt niveau før i 2024.
Sådan lyder det i Nationalbankens nylige prognose, fremgår det af en pressemeddelelse.
Ifølge prognosen fra Nationalbanken vil inflationen blive på 8,6 procent i år, 4,3 procent næste år og først i 2024 vil den være under 2 procent, som er målsætningen for dansk økonomi. Her forventes inflationen at være på 1,7 procent.
Det får nu Nationalbankens direktør, Lars Rohde, til at advare.
- Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder. Hvis vi ikke får styr på inflationen, vil omkostningerne for samfundet blot blive endnu større senere, udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.
Nationalbanken forudser, at der sker en væsentlig opbremsning i dansk økonomi. Bruttonationalproduktet, BNP, ventes at stige med 2,0 procent i år, mens væksten i 2023 og 2024 ventes på henholdsvis -0,1 procent og 1,2 procent.
Efterspørgsel bør nedbringes
Det er blandt andet effekten af Covid-19-pandemien, som nu lægger endnu mere pres på økonomien.
- Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked, siger Lars Rohde i pressemeddelelsen.
Derfor kalder han på politisk handling frem mod de kommende finanslovsforhandlinger.
- Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark. Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov, siger Lars Rohde.
Nationalbanken anbefaler, at finanspolitikken bidrager til at dæmpe kapacitetspresset med knap 1 procent af BNP i 2023, udover hvad der ligger i finanslovforslaget, lyder det i pressemeddelelsen.
Artiklen er en del af temaet Samfund.