Går alt efter planen, kan havvindparken være klar til drift i 2023 Genrefoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Den kommende energiø ved Bornholm kan ende med en milliardregning til skatteborgerne.

Det skriver Finans på baggrund af en ny rentabilitetsanalyse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det blev ellers indskrevet som et krav, at øerne skulle være økonomisk rentable, da et politisk flertal i 2020 besluttede, at de skulle opføres. Men den nye analyse viser, at projektet ventes at give et underskud på 10 mia. kr. og kun lige kommer til at løbe rundt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Sidste konklusion afhænger af, at staten får et EU-tilskud på 2 mia. kr., skriver Finans. 

Der er dog samtidig flere ubekendte faktorer i form af teknologiens udvikling samt udvikling i elprisen, som kan ændre ved regnestykket, lyder det.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har ifølge Finans ikke ønsket at stille op til interview. Ministeriet erkender i stedet i en generel udtalelse, at et samfundsøkonomisk overskud ikke kan garanteres, men at salg af vedvarende energi-andele og EU-støtte kan forbedre rentabiliteten (den samfundsøkonomiske nytte, red.)

Anlægget af energiøerne kan også stå over for andre problemer. For nylig har råstofproducenter advaret om, at Danmark kan ende med at mangle råstoffer, der skal bruges til enorme anlægsprojekter som Femern-forbindelsen, Infrastrukturplan 2035 og de to planlagte energiøer.

Energiø Bornholm skal ifølge projektets politiske aftale anlægges frem mod 2030.