Tesla sælger 4 ud af 5 elbiler i USA
Teslas fire modeller – S, X, 3 og Y – udgør tilsammen næsten 77 procent af det samlede salg af de ti mest solgte elbiler i USA. Det viser data fra analyseinstituttet Experian. Salgstallene er år til dato i perioden januar-august. De fire modeller er alle i Top 5. Kun Ford med sin Mustang March-E klemmer sig ind på en tredjeplads.
I faktiske tal har Tesla i alt solgt 288.437, mens de øvrige seks mærker tilsammen har solgt 87.792. Alene den bedst sælgende, Model Y, sælger mere end alle de øvrige fabrikanter tilsammen.
Samme position indtager Tesla, når det gælder salg af luksusbiler. Også her har Tesla sat sig på førstepladsen med 298.383 solgte biler og har som den eneste producent haft salgsfremgang år til dato. Sidste års nr. 1, BMW, er fortrængt til andenpladsen med et salgstal på 211.118 og Mercedes er nr. 3 med 189.509 solgte.
De bedst sælgende luksusbrands i USA
Mærke |
2022 |
2021 |
Tesla | 298.383 | 194.202 |
BMW | 211.118 | 236.156 |
Mercedes | 183.509 | 197.381 |
ÅTD (jan.-aug.). Kilde: Experian
De bedst sælgende elbiler i USA
Model |
Antal |
Tesla Y | 124.978 |
Tesla 3 | 123.634 |
Ford Mustang Mach-E | 25.596 |
Tesla S | 20.032 |
Tesla X | 19.793 |
Hyundai Ioniq 5 | 16.929 |
Kia EV6 | 15.612 |
Chevro.et Bolt EUV | 11.788 |
VW ID.4 | 9.127 |
Nissan Leaf | 8.740 |
I alt (Top 10) | 376.229 |
ÅTD (jan.-aug.). Kilde: Experian