Inflationen har nået den højeste årlige stigning, siden man begyndte at opgøre det i 1997. Foto: Unsplash Foto: Unsplash

Forbrugerpriserne i de 27 EU-lande var i september 10,9 procent højere end i samme måned sidste år.

Det viser det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag.

Det er den største årlige stigning, der er blevet registreret i indeksets levetid, som strækker sig tilbage til 1997.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI), er det priserne på el, gas og fødevarer, som er de største syndere i forhold til den høje inflation.

- Den høje inflation hærger overalt i Europa. 18 lande i EU kæmper nu med tocifrede inflationsrater. Værst ser det ud i Baltikum, hvor inflationen er over 20 procent i alle tre lande, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

I Danmark er forbrugerpriserne - eller inflationen - opgjort til at være endnu højere end EU-gennemsnittet. Her kan ses en årlig stigning på 11,1 procent.

Det er noget højere end den opgørelse, som Danmarks Statistik kom med for to uger siden, hvor inflationen i september blev opgjort til at være ti procent højere end i samme måned sidste år.

I EU-regi bliver den danske inflation generelt målt til at være højere, end når den opgøres herhjemme. Det skyldes, at målingen laves på en anden måde.

Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne, kalder det "et sandt mareridt for danskernes pengepung".

- Den høje inflation suger købekraft ud af husholdningers økonomi og bider en ordentlig luns af danskernes privatøkonomi. Det er den klart største udfordring for dansk økonomi, lyder det i en kommentar.

- De seneste tal viste, at lønnen på det private arbejdsmarked steg med 3,5 procent. Det betyder, at danskerne oplever en stor reallønsnedgang i øjeblikket. Vi kan simpelthen købe markant færre varer for vores løn.

Danmarks Statistik noterer sig dog, at den såkaldte kerneinflation i Danmark er uændret med en årlig stigning på 6,7 procent.

Nogle økonomer ser på prisudviklingen fraregnet fødevare- og energipriser for at få en fornemmelse af, hvor bredt prisstigningerne har sat sig. Det kaldes kerneinflation.

Det kan eksempelvis være i forhold til boligudgifter, bilpriser eller varer som computere og kaffemaskiner.

Artiklen er en del af temaet Samfund.