Russian President Vladimir Putin chairs a meeting in Moscow EU har indført adskillige sanktionspakker mod Rusland i et forsøg på at stoppe præsident Vladimir Putins "krigsmaskine" i Ukraine. Her ses Putin under et møde i Moskva tirsdag. Sputnik/Reuters

Bagmandspolitiet har åbnet 12 sager mod danske virksomheder, som mistænkes for at have brudt sanktioner mod Rusland og Hviderusland.

Det skriver Børsen onsdag.

De danske virksomheder mistænkes for at have eksporteret sanktionerede varer, som kan være endt i hænderne på Rusland, der har invaderet nabolandet Ukraine.

Børsen har oplysningerne fra en aktindsigt fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Da sagerne er i færd med at blive efterforsket, ønsker NSK ikke at udtale sig til avisen.

Som følge af Ruslands krig i Ukraine har EU ad flere omgange indført hårde sanktioner mod både Rusland og landets nære allierede Hviderusland.

I begyndelsen af oktober indførte EU sin ottende pakke af sanktioner mod Rusland.

I den forbindelse sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, at sanktionerne er et bevis på EU's beslutsomhed for at stoppe præsident Vladimir Putins "krigsmaskine".

Men ifølge Børsens oplysninger er der altså alvorlige bekymringer for, at sanktionerne omgås af blandt andet danske virksomheder. Det sker tilsyneladende blandt andet ved brug af andre lande som mellemstationer, før varerne ender i Rusland.

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, som kontrollerer de danske virksomheders eksport.

Styrelsen oplyser til Børsen, at den, siden krigen brød ud i februar, har undersøgt 34 sager om mulige sanktionsbrud.

Tre undersøgelser er mundet ud i politianmeldelser, hvilket vil sige, at tre af de 12 verserende politisager kommer fra styrelsens eksportkontrol.

Seks sager er fortsat under behandling, to er videresendt til andre myndigheder, og 23 undersøgelser er afsluttet uden handling, skriver avisen.

Forsker i sanktioner ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Kim B. Olsen forklarer over for avisen, at det kan være svært for virksomhederne at gennemskue.

Virksomhederne kan således handle med en udenlandsk virksomhed, der i sidste led viser sig at være ejet af en russer, der står på EU's sanktionslister, forklarer han.

- Man kan godt bryde sanktioner, uden at det er hensigten. Så vi snakker nok om en blanding af nogle få, som rent faktisk snyder, og dem, som har svært ved at følge med, siger Kim B. Olsen til Børsen.

Sanktionsbrud kan udløse bøder og straffe på op til fire års fængsel.

Artiklen er en del af temaet Samfund.